
Teis Markfoged
FCK-keeper inden Brøndby: Vi skal ikke blive strukket skæve eller spillet tynde, som det skete nogle gange i Viborg
FCK-målmand Kalle Johnsson vogter buren for FCK i Kamil Grabaras skadesfravær, og den svenske keeper vil undgå, at hjemmeholdet bliver strukket skæve eller spillet tynde, når de møder Brøndby IF.

Fire gange blev Kalle Johnson passeret, da FCK tabte til Viborg, og det vil den svenske keeper naturligvis gerne undgå mod Brøndby. Derfor skal der være fokus på at arbejde som en enhed og ikke blive spillet tynde, lyder det.
- Vi skal arbejde og være mere som en enhed på banen, og ikke blive strukket skæve eller spillet tynde, som det skete nogle gange i Viborg. Presspillet skal samtidigt være bedre fra vores side, så den slags ikke sker. Det var ikke godt nok sidst, og derfor handler det om at finde tilbage til vores principper, der fungerede så godt i foråret. Og så skal vi bygge på derfra rent offensivt, udtaler Kalle Johnson til fck.dk
Der er kickoff 16.00 og 3point.dk dækker kampen