3POINT
Sean Klaiber

Nanna Møller Karlsen

Nyheder29. maj 2026

Farvel til sommer: Klaiber har fået besked af Ohnesorge

Sean Klaiber kan se sig om efter en ny klub denne sommer. Den nye fodbolddirektør, Julius Ohnesorge, har angiveligt fortalt backen, at han gerne ser ham forlade Brøndby IF.

3point person
Adam Emil Mossin29. maj 2026

Sean Klaiber har været fast del af Brøndby-truppen og startelleveren, siden han kom til klubben fra Utrecht i 2023. Det billede brast, da højrebacken i marts blev sendt ud af truppen af nu tidligere cheftræner, Steve Cooper, og han er ikke vendt tilbage, omend han har trænet med holdet.

Ifølge Tipsbladet har Klaiber fået en klar melding om sin fremtid fra nyforfremmede Julius Ohnesorge: Klaiber kan se sig om efter en ny klub denne sommer.

Tidligere har Sean Klaibers agenter udtalt sig, at man ser på mulighederne for deres klient. Med bare ét enkelt år tilbage på kontrakten, virker det også som et sandsynligt tidspunkt for Klaiber at sige farvel til Brøndby.

Dermed kan Sean Klaiber blive første afgang i et sommertransfervindue, der kan kræve flere udgange, grundet misset europæisk fodbold.

Den rutinerede højreback står noteret for 78 kampe i gult og blåt. 

 

Mest kommenterede nyheder