3POINT
Ben Godfrey

Adam Møller Karlsen

Nyheder10. maj 2026

Farvel til en trio - Godfrey, Lahdo og Schmedes takker af

Der bliver taget en række afskeder i aften på Brøndby Stadion, hvor det er et forventet farvel til lejespillerne Godfrey og Lahdo, og et bekræftet farvel til sportsdirektør Benjamin Schmedes.

3point person
Kasper Pedersbæk10. maj 2026

Der er to lejespillere som tager deres afsked på Brøndby Stadion søndag aften i forbindelse med kampen mod AGF.

Både Ben Godfrey og Mayckel Lahdos lejeaftaler udløber efter sæsonen, og ingen af dem konverteres i skrivende stund til permanente kontrakter.

Om svenske Lahdo siger Schmedes selv:

- Mayckel forlader klubben efter sæsonen som et meget positivt bekendtskab. Samtidig er det åbenlyst, at det har været svært for ham at bide sig fast på holdet i den relativt korte periode, han har været her.

Lahdo returnerer til hollandske AZ, hvor hans fremtid er uvis.

Engelske Ben Godfrey, der ikke er i truppen mod AGF grundet en skade, siger også sit farvel til Brøndby. Om ham satte Schmedes også ord på til klubbens officielle hjemmeside:

- Når det gælder Ben, er det et farvel til en spiller, der har været fast mand fra han kom, til han desværre blev skadet for nylig. Ben blev lynhurtigt en vigtig figur både på og udenfor banen, og han har været præcis den lederskikkelse, vi havde håbet på. Nu forlader han klubben efter sæsonen, og så må vi se, hvad fremtiden bringer.

Den rutinerede keeper Thomas Mikkelsens fremtid forventes også afklaret inden længe, men klubben melder ikke noget mere konkret ud på nuværende tidspunkt.

Sportsdirektør Benjamin Schmedes siger også farvel til Brøndby i aften, da han efter sæsonen tiltræder i en stilling hos DFB.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder