3POINT
Nyheder6. mar. 2018

Fanzonen: Brøndby laver rammen - fans skaber oplevelsen

Brøndby IF har som led i strategi 6.4 sat massivt ind på at skabe bedre rammer for fans. For nyligt blev det kendt, at klubben anlægger en stor fanzone bag Syds

3point person
3point.dk6. mar. 2018

Brøndby IF har som led i strategi 6.4 sat massivt ind på at skabe bedre rammer for fans. For nyligt blev det kendt, at klubben anlægger en stor fanzone bag Sydsiden. Ved at skabe bedre rammer, håber klubben at oplevelsen på og omkring Brøndby Stadion bliver bedre. Efter et flere år langt tilløb har Brøndby IF iværksat et stort projekt på området mellem Sydsiden og Idrættens Hus, hvor der bliver etableret en permanent fanzone, som er ganske unik i Danmark - ja, faktisk også i Europa. For at få en større viden om dette projekt, satte 3point.dk marketingchef, Thomas Skov Petersen og SLO, Lasse Bauer, i stævne på en iskold dag i februar. Nu er planerne ved at blive omsat til handling og det var en meget tilfreds Thomas Skov, som fortalte lidt om baggrunden og arbejdet med at finde det endelige projekt. - Der skal gøres noget ekstra for vores fans og denne fanzone har været på tegnebrættet længe. Men nu har klubben økonomien til at få det udført og med stort hjælp fra vores største partnere er det nu blevet muligt at gå i gang. - Lasse (Bauer, red) og jeg har rejst rundt i specielt Tyskland og Sverige for at søge inspiration. Sammen med fire fans indgik vi i en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppens ambition var at lave noget ekstra og derfor har vi også besøgt forskellige musikfestivaler for at se deres løsninger på hyggeområder. Efter at have lagt disse iagttagelser sammen og undersøgt det muliges kunst, er vi endelig blevet færdige og har fundet den løsning, som vi håber og tror på passer til vores fans. - Ved at lave denne fanzone, sammen med andre tiltag, er det vores håb, at vi kan gøre oplevelsen ved at besøge Brøndby Stadion så meget bedre, at vi der igennem kan øge vores tilskuertal. FØLG BRØNDBY SLO PÅ TWITTER HER 1000-1500 gæster i fanzonen Den nye fanzone får plads til mange fans og området bliver inddelt i de forskellige behov for forskellige typer fans. Lasse Bauer fortæller om tankerne bag opbygningen af området: - Det er vores hensigt at skabe de bedste rammer for vores fans. Fanzonen skal være en løftestang for endnu bedre oplevelser på Brøndby Stadion for alle vores fans. I fanzonen vil der kan være op til 1500 på området, når det er propfyldt, hvoraf en stor del er siddepladser. - Det vil åbne minimum tre timer før kampstart, ligesom der vil være åbent under og efter kampene. Men det vil ikke gå ud over de boder, som findes under Sydsiden i dag - fanzonen vil være et ekstra supplement til vores fans. - Der vil fra fanzonen via fire nye indgange være direkte adgang til Sydsiden, Loxam og Carlsberg syd-tribunen. Der vil ske billetkontrol og visitation i forbindelse med indgangen til fanzonen, så faktisk åbner vi ekstra indgange op, da alle de tidligere indgange forbliver åbne. Dermed vil trykket på de øvrige indgange blive mindre og gæsterne sikret hurtigere adgang til stadion. - Fanzonen skal være hyggelig og et sted, hvor man føler sig hjemme. Det skal være et sted, hvor fodbolden er i fokus og giver os en ekstra mulighed for at mødes inden kampen. I dag mødes mange inden kampene ude i byen, men vi vil gerne have vores fans herud tidligere og dermed skabe liv omkring stadion op til kampene. [caption id="attachment_36212" align="alignnone" width="600"] BILLEDE: brondby.com[/caption] Fanzonen opdeles i tre sektioner Tidligere var området omkring Brøndby Stadion en trist oplevelse. Der var mørkt i aftentimerne og beton dominerede området. For at ændre det indtryk, er det en forudsætning, at den nye fanzone skal være hyggelig. Valget af materialer blev derfor vigtigt og herom siger Thomas Skov: - Området vil blive omgivet af en kompakt listehegn i træ, som bliver brudt af skiferplader, hvorpå der vil blive opsat generelle informationer. Ideen er her også at bruge hegnet til at skabe læ og hyggekroge. Der vil i passagen mellem Sydsiden og fanzonen blive opsat mobile hegn, så området bliver helt afspærret. - Selve fanzonen vil være opdelt i tre forskellige sektioner. Iden midterste vil der blive bygget et nyt billetsalg på den side, som vender ud mod Idrættens Hus. Ved siden af dette vil der være to indgange til fanzonen. Når man er kommet ind, så er der adgang til alle tre sektioner i fanzonen. - I den midterste sektion vil der være en overdækket scene, en mindre trætribune, samt udskænkning af drikkevarer. Der vil være opsat fire foodtrucks på den side af fanzonen, der vender ind mod stadion. - Den del af fanzonen, som vender over mod hovedindgangen til Sydsiden, vil være præget af langborde og rettet mod det segment af fans, som gerne vil hygge sig sammen i større grupper. Altså lidt i retning af en biergarden. Der vil blive lavet nye store toiletfaciliteter i en muret bygning i det ene hjørne af området, så vi dermed får forøget antallet af toiletter til både mænd og kvinder. - Der vil blive et loungeområde, som bliver placeret i den del af området, der vender ud mod Idrættens Hus. Her vil der blive opstillet forskellige møbler - stadigvæk i biergarden stemning - samt bordfodbold borde, som vil blive anvendt til konkurrencer inden kampene. Loungeområdet er niveaudelt i forhold til det øvrige, så man via en trappe træder ned i området og derved laver en adskillelse. - I det sidste område over mod klubhuset vil opbygningen blive den samme. Her vil der dog være mindre, men flere borde, så det kommer til at minde om et udendørs cafeområde. Det er håbet, at det kan tiltrække nogle gæster, som blandt andet vil kunne nyde mad fra food trucks eller en god kop kaffe og hygge i mindre grupper. Også i dette området vil der blive bygget et stort toilet og lavet et tilsvarende loungeområde med forskellige loungemøbler. [caption id="attachment_36213" align="alignnone" width="600"] BILLEDE: brondby.com[/caption] Zonen skal være hyggelig og funktionel Fanzonen skal være et rart sted at opholde sig, men kan måske også afhjælpe andre irritationsmomenter som for eksempel de trafikale problemer, når tilskuerne skal forlade området omring Brøndby Stadion. Lasse Bauer har store forventninger til fanzonen. - Vi skal lave et sted, hvor det er hyggeligt at være. Der vil blive opsat grønne planter, så det får et præg af park eller have, ligesom der vil blive opsat hyggebelysning på mørke aftener. - Vi har valgt ikke at lave permanente overdækninger, men anvender i stedet meget store markiser og parasoller. Det har den fordel, at vejret afgør om de skal slås op eller ej. De fleste vil jo gerne sidde i solen, når den skinner og det bliver der dermed mulighed for. I den kolde periode vil området få tilstrækkelig med varmeovne, så gæsterne kan opholde sig i fanzonen uden at fryse. - Vi håber at fanzonen også vil blive anvendt efter kampene, da det kunne give en mere jævn afstrømning af gæster fra Brøndby Stadion til gavn for trafikken. Derfor vil der blive noget underholdning med lokale kunstnere og en fanzone DJ før kampene - sammen med lidt sjove konkurrencer og indslag på scenen, ligesom vi håber at få besøg af trænere og spillere efter kampene. - Overordnet set har vi ønsket at lave rammerne for en hyggelig dag på Brøndby Stadion, men det er fortsat vores fans, der skaber oplevelsen. [caption id="attachment_36214" align="alignnone" width="600"] BILLEDE: brondby.com[/caption] Ny familielounge klar i løbet af foråret I lokalerne hvor Fitness World tidligere var placeret, vil der i løbet af foråret blive indrettet en familie lounge. Thomas Skov løfter lidt om tankerne bag den nye lounge. - Her vil fans med mindre børn kunne opholde sig før og under kampene, hvis det er nødvendigt. I loungen vil der være masser aktivitet for børn i alle aldre. Der vil blive aktivitetsrum, gaming rum og sangundervisning for de kommende fans på Sydsiden. Det er en idé vi har hentet fra St. Pauli, der har en decideret sangbørnehave åben før deres hjemmekampe. Der vil også blive adgang til familietribunen fra denne lounge. - Hele området øst for Brøndby Stadion har dermed fået et kæmpe løft. Der kommer en ny Hytte og når man går videre ad stien mod stadion kan man efter behov gå ind i først familieloungen, sponsorer kan gå ind i Laudrup Loungen, hvorefter det er muligt at gå ind i Ebbe Skovdahl Loungen for til sidst at kunne vælge den kommende fanzone. Hele området bliver lyst op, så det føles trygt og rart at komme frem til Brøndby Stadion, afslutter Thomas Skov. Fanzonen forventes at være klar i sommeren 2018.

Mest kommenterede nyheder