Fans husker: Mit fedeste derby

I morgen er der derby mellem Brøndby og FCK. Dem har der været mange af gennem tiden. Mød fem fans, der fortæller dig om deres fedeste. FOTO: Robert Hendel Søndag er derby-dag. Det er noget fodboldfans kan gå og glæde sig til længe, især fans af de to klubber, for der er altid smæk på tribunerne. Her kan du møde fem Brøndby-fans, som fortæller om deres fedeste derby.

Henning Christoffersen, 40 år, Odense

Det nemme svar ville være 5-0 kampen. En kamp, hvor jeg for første gang havde min kæreste (og svoger, samt svigerinde) med på Sydsiden. Vejret var fantastisk og resultatet fuldstændig fabelagtigt. Men mit svar må alligevel blive Mads Jørgensen-kampen tilbage i 2002. Vi var gennem det meste af kampen meget nedspillet og en trøstesløs og trist stemning bredte sig mere og mere på den hedengangne hovedtribune fra den gamle Idrætspark; en tribune der var fuldstændig proppet med BIF-fans. Jeg husker, at Zivkovic bragte fuckerne foran i slutningen af første havleg, hvilket straks resulterede i at min ukendte sidemand brød ud i gråd i en sådan grad, at vi nærmest måtte trøste denne mand på ca. 120 kg i hele pausen. Jeg kan stadig, her 13 år senere, tydeligt huske og fornemme det jernhårde greb min kammerat tog i min skulder, da Mykland lægger en håbløs clearing lige ud i Mads Jørgensens fødder i det 89. minut. Selve scoringen er dog helt væk fra hukommelsen, det er synet af 10-12 stortudende BIF-fans på ihvertfald +40 år lige bag os dog ikke. De storkrammede alt hvad der havde en puls og smed efterfølgende alt tøjet. Og jeg mener alt... En dag der fulgte en klassisk narrativ spændingskurve. At det så lige var i Parken, og at klimaks faldt ud til vores fordel, gør det ikke ringere... [caption id="attachment_9748" align="alignnone" width="1024"] Banner fra onsdagens kamp i Holbæk. (FOTO: Robert Hendel)[/caption]

Tor Zander Smit, 23 år, Glostrup

Mit fedeste derby var tilbage d. 20. november 2011. Min far var på det tidspunkt medlem af 100-mandsklubben i Brøndby og havde sin faste plads på en af langsiderne til hver kamp. Han skulle dog ud og rejse i den periode, så jeg fik lov til at låne hans medlemskort, hvilket betød at jeg kunne komme ind og se to hjemmekampe, hvor den ene så blandt andet var mod ærkerivalerne fra FCK. SCORE! Jeg kunne ikke vente med at tage af sted på dagen. Jeg var iført den rette påklædning med uniform og halstørklæde, og så kunne det dårlige novembervejr ellers bare komme an. Jeg tog afsted, så jeg var der til at portene åbnede, og jeg husker det tydeligt, fordi jeg sad på en af langsiderne og der var tomt for mennesker. Men det der var så fedt for mig personligt var, at jeg kunne mærke, hvordan det sitrede i luften, selv når der ikke var kommet så mange på lægterne endnu, se hvordan Sydsiden blev fyldt op med mennesker fra midten og ud mod siderne, hvordan volumen steg i takt med at uret tikkede ned til kampstart, og se når modstanderens fans samlet ankom til stadion med romerlys og flag, så man stod og smilte af dem og tænkte ”Oh it’s on!”. Sydsiden var jo selvfølgelig komplet overlegne endnu engang imellem de to fanskarer. Brøndby er kendt for fællesskab, og det kunne jeg mærke med det samme, for på trods af, at jeg var taget alene derind, så følte jeg mig ikke alene derinde. Alle var der for det samme, og man var ikke bleg for at komme med sin mening om, hvordan spillet skal spilles og joke med hinanden. Det er unikt og noget vi som fans må og skal være stolte af. Jeg følte mig så velkommen blandt mennesker jeg ikke kendte i forvejen, og det var en fed følelse. Nå ja, så blev det da også lige en tand ekstra fedt og bedre stemning, at Thomas Rasmussen i det 80. minut fik scoret til kampens resultat 2-1. Det var et super fedt derby! Og jeg gik hele vejen hjem med et kæmpe smil på læben og frosne stænger, for hold da op det var også en kold omgang, men det gode humør overdøvede det fuldstændig. En Derby-sejr er en af de ting i der varmer mest i denne verden! [caption id="attachment_6349" align="alignnone" width="1016"] Daniel Agger i derby. (FOTO: Robert Hendel)[/caption]

Ebbe Pedersen, 66 år, Ll. Skensved

Et de bedre minder jeg har omkring derby kampe, er kampen i parken den 25. April 1993. Det var altid noget specielt med disse kampe, selvom denne kamp er en af de første. Brøndby havde lige slået FCK i pokalturneringen og skulle igen møde FCK i Parken. Jeg mindes kampen, nok mest fordi det var Brøndby, der var totalt dominerende i kampen, som blev vundet med 4-0 på mål af Frank Pingel (2), Tommy Schram og Kim Vilfort. I øvrigt blev Jørn Uldbjerg udvist i slutningen af kampen. På holdet var blandt andre Marc Rieper og Jess Høgh. Allerede så tidligt i FCK's levetid, var deres fans meget loyale og kunne de ikke vinde over andre, så kunne de altid slå Brøndby. Men ikke denne søndag i april. Brøndbys fans fyldte hele den gamle hovedtribune i Parken. Dengang var der ikke bygget kontorhus. Men som antidemokratiske dejlig tur hjem til dengang Haslev efter kampen, som jeg overværede sammen med en god kammeret og vore to drenge. Min søn var senere som 14-årig med i Liverpool og så Dan Eggen sende Liverpool ud af Europa Cup'en. Det var årsagen til at Liverpool i dag er mit andet favorit hold. En stor tak til Brøndby for mange fantastiske oplevelser på stadion. [caption id="attachment_5248" align="alignnone" width="612"] Frederik Holst fighter mod FCK.[/caption]

Kim Valentin, 44 år, Aalborg

Den 28. november 2012 - pokalkvartfinalen mod DEM. Vi lå, så vidt jeg husker, under stregen. Jeg havde taget "gæster" med på stadion, altså gode venner, som ikke havde oplevet et derby og som egentlig ikke havde et tilhørsforhold til klubben. Det var lidt ligesom at vise sit hjem frem. Hytten, café 1964 og selvfølgelig stadion... Havde købt billetter til Loxam, så vi kunne sidde og nyde Sydsiden. Kampen var bare pisse intens lige fra start af og man kunne ligesom mærke at det måske kunne være i dag at vi slog DEM. Mine gæster blev hurtigt revet fuldstændig med og stemningen blev hurtigt anerkendt, som værerende international. Men det vidste jeg jo. Jeg husker ærligt talt ikke så meget af spillet fra kampen, men jeg var helt oppe og ringe. En af mine venner, som var vant til at komme på stadion, sad og gemte sig bag en af sæderne, på grund af spændingen. Jeg ved, at vi blandt andet havde Gerth, Stryger og Makienok med. Men det var Quincy Antipas, som fik bolden. Måske laver han endda et lille frispark, men han afleverer til Mike Jensen og han scorer! Det var simpelthen så vildt. At se hans udtryk, han kunne så absolut ikke være i sig selv af lykke. Han vidste bare at det betød så meget. Både for ham, men også os. At det lige nøjagtig var ham som scorede, var der bare noget symbolsk i. Han sagde farvel med dét mål. Men også at det var ham der scorede, var det værst tænkelige for DEM og det var bare med til at gøre det endnu federe. Mine "gæster" har sidenhen fulgt mig rundt omkring til diverse kampe, både ude og hjemme... Det smitter... Vi smitter... Forza Brøndby IF. [caption id="attachment_2556" align="alignnone" width="672"] Svinget er ikke pjattede med FCK.[/caption]

Christian Ingebrigtsen, 26 år, Nørrebro

Som mange andre, er derbyet d. 16. maj 2005, nok min største derby-, og i det hele taget Brøndby-oplevelse. Jeg sad i stuen sammen med min far og min gode ven Jacob og så kampen. Jeg havde været hamrende nervøs dagene op til, som jeg altid er omkring derbykampene. FCK's hold var egentlig ikke et dårligt hold, og jeg havde en lidt nervøs følelse forud for kampen. Kampen går endelig igang, og det er svært at sidde stille - jeg vandrer ret rodløst rundt. Da kampen er i sit 4. minut, og unge Daniel Agger header bolden i mål, med et hovedstød der egentlig ser ret umuligt ud, går vi helt i ekstase. Perfekt start på kampen! Da Kahlenberg i 12. minut har bolden i FCKs målfelt, og efter vores mening tøver lidt for længe, men alligevel sparker den ind, fra en ret spids vinkel, ser det for alvor ud til at blive en festdag af de helt store. Herefter begyndte vi egentlig at blive lidt nervøse. Man siger jo at “2-0 er den farligste føring”, og FCK kom ret godt med i kampen igen. Ved 3-0-målet kunne man, som Brøndby-fan, kun fryde sig over at se Janne Saarinen blive skubbet let væk af Mads Jørgensen, og derefter se Elmander sparke den i mål fra en også ret spids vinkel. Her var kampen endelig lukket, og det var kun et spørgsmål om hvor mange mål Brøndby skulle have lov til at score. 4-0 til Brøndby ved Kahlenberg, efter Brøndby udspiller FCK fuldstændig, og endelig er Janne Saarinens dårlige (gode med Brøndby-øjne) tilbagelægning, som Skoubo nupper og smadrer det sidste søm i FCKs kistelåg! Det var en fantastisk dag, som jeg aldrig nogensinde glemmer. 3point.dk ønsker alle et fantastisk derby i morgen.