3POINT
1637880027-DSC06079.JPG

Teis Markfoged

Nyheder27. nov. 2021

Fanreaktioner: Bedste indsats i Europa trods børnefejl

Torsdag aften blev det til et hug i nyrene, da franske Lyon kunne tage fra Vestegnen med tre point i Europa League gruppespillet efter at have vundet 3-1 mod hjemmeholdet fra Brøndby IF. Det tiltrods for at det netop var Brøndby der tog teten i kampen, og åbnede målkontoen ved ligatopscorer Mikael Uhre. Men fransk klasse fornægtede sig ikke, og nogle personlige fejl blev straffet prompte. 3point.dk fortsætter serien af FanReaktioner artikler - og bringer her et ekstrakt af postmatch reaktioner sakset fra Twitter.

3point person
Kasper Pedersbæk27. nov. 2021

Brøndby stod med ryggen mod muren torsdag aften, da man på hjemmebane tog imod franske Lyon i Europa League gruppespillet. For det krævede point på kontoen for at bevare chancerne for videre avancement til forårets knock out fase i selvsamme turnering.

Det startede også ganske fornuftigt for de blågule, da man ved topscorer Mikael Uhre bragte sig foran, men personlige fejl - og fransk klasse - blev bekosteligt, hvorfor Lyon kunne gå fra kampen som sejrsherre med cifrene 3-1, og fortsat med maksimum point i gruppen.

3point.dk har surfet Twitter tynd for at samle en række postmatch reaktioner til en artikel i den serie vi kalder for FanReaktioner. Først stop gør vi hos Mathias Matti, og et positivt take på kampen:

Positivt: rart at se et Brøndbyhold der vil frem over banen. Giver gerne en chance eller to til modstanderen, hvis det betyder vi også selv kommer frem og skaber noget.
Til sidst mødte vi bare et bedre hold!

— Mathias Matti (@MathiasMatti94) November 26, 2021

I samme boldgade finder vi reaktionen fra Elmskov, som er positiv over for forsvaret, men som også vurderer, at trætheden spillede ind og de personlige fejl kom til at koste:

En flot time af Brøndby med gode kontra angreb og en sindssyg god ro i forsvaret dog sker det der altid sker med store kampe efter hindanden trætheden træder til og vi taber desværre kampen efter et par personlige fejl af unge spillere på en stor scene. #FanReaktioner

— Elmskov (@Elmskov_) November 26, 2021

En generel reaktion, som gik igen hos flere fans, var en utilfredshed med franske spillere, som mange mente faldt for let og i meget høj grad søgte de tynde frispark. Hos Christian Ingemann satte han følelsen i scene med en vel valgt gif:

pic.twitter.com/JLijFIbARM

— Christian Ingemann (@Ingemann84) November 26, 2021

Michael Sander var heller ikke imponeret over dommeren, men han (dommeren) fylder mindst i Sanders tweet. Han udtrykker istedet tilfredshed med en række spillere, hvor blandt andre den unge nordmand Heggheim får roser med på vejen:

Dommeren var helt væk! Heggheim var , KT var , Uhre️ Bruus var hedlund var vi vinder i Prag! pic.twitter.com/W0Pz4ifOAi

— Michael sander (@kaptainmorgan__) November 26, 2021

En "gammel kending" her i FanReaktioner redaktionen er twitterbrugeren Claus B Rasmussen. Han kommer også ind på de personlige fejl, som bliver kaldt for børnefejl, men håber samtidig også at man er færdige med at betale lærepenge i Europa, og er klar til finalen i Prag:

Bedste indsats i #UEL indtil videre. Bliver desværre straffet på er par børnefejl. Forhåbentlig er vi færdige med at betale “lærepenge” efter denne kamp. Videre til finalen i Prag nu #BIFOL #FanReaktioner

— Claus B Rasmussen (@ClausFromHolte) November 25, 2021

Lars Henriksen deler Claus B Rasmussens holdning til kampen, og kalder indsatsen mod Lyon for god - faktisk den bedste i denne sæsons Europa-kampagne. Der bliver delt Brøndbyånd ud til spillerne for at give sig fuldt ud til det sidste:

Kæmpe #Brøndbyånd til spillerne der i aftes fortsatte med at kæmpe dybt ind i overtiden trods stort nederlag.
Ægte Brøndbymentalitet. Nederlag og personlige fejl gør ondt men sammen kommer vi videre
Bedste præstation i EL. Føler sejren var tæt på trods 1-3...#Fanreaktioner

— Lars N. Henriksen (@LarsNh76) November 26, 2021

Pyroshowet før kampen får også nogle ord med på vejen i postmatch reaktionerne fra twitterbrugeren Otter - et spektakulært show, som han vurderer var hele bøden værd:

100p bøden værd. Typerne der siger andet, er dem der lusker af 10 minutter før slutfløjt #brøndby #BROLL https://t.co/lAPuv9QPRv

— otter (@otterboks) November 26, 2021

En ting der åbenlyst har frustreret mange fans er eksekveringen af Brøndbys hjørnespark / dødbolde. Frustrationen er ganske tydelig, og mange mener at klubben ganske enkelt ikke får nok ud af de muligheder. Den holdning sætter Peter Froulund en humoristisk gif på:

Live footage fra træning af hjørnespark i #brøndby https://t.co/awYSINfx83

— Peter Froulund (@PEF40) November 26, 2021

På fanscenen fornemmede man en række blandede reaktioner. Der var lidt utilfredshed med en snert af dårlig stemning, hvor nogle følte der blev "delt voksen skældud ud", men hvor man i stedet skulle bruge krudtet på simplere og mere virkningsfulde sange.

Trist at der bliver brugt så meget tid på voksen skældud på Sydsiden istedet for at skabe stemning. Prøv nu med med nogle sange der virker og som der kan komme volume på, istedet for de lange sange om “skolegården..” etc. #brøndby #FANREAKTIONER

— Jesper Frederiksen (@Hamd1lkre) November 26, 2021

Ligesom der heller ikke var tilfredshed med fremmødet. 16 år uden Europa gruppespil, og så var fremmødet ikke bedre til den afgørende hjemmekamp. Det fokus bragte en ven af huset Andreas Sklander fokus på i dette tweet:

Jeg er simpelthen så skuffet. Der er virkelig grund til selvransagelse her for vores fanmiljø.

16 år har vi ventet… #brøndby https://t.co/ImciAJuuyk

— Sklander (@Sklander89) November 26, 2021

Det samme gjaldt for Morten Albrechtsen, som Sklanders tweet havde som kilde:

Tilskuertal til de fire europæiske hjemmekampe:
RB Salzburg - 22.397
Sparta Prag - 18.867
Glasgow Rangers - 20.462
Lyon - 16.645

Gennemsnit: 19.592

Jeg er godt nok skuffet. Det er lige præcis disse kampe vi har drømt om i mange år

— Morten Lethan Albrechtsen (@lethan87) November 26, 2021

Og så blev der uddelt verbale svirp mod afviklingen af kampen - hvor der ikke var tilfredshed med menneskehåndteringen.

@VestegnsPoliti er jo dårligere til at afvikle en fodboldkamp end #brøndby er til hjørnespark. #bifol #eldk #politidk

— Jacob Juul (@joljuul) November 25, 2021

Og så slutter vi rundturen i SoMe verdenen af hos Morten Frydendal, som var begejstret for lysshowet før kampen:

Hold kæft der var bål på Man fik jo helt lyst til at tænde en smøg #brøndby #ultras pic.twitter.com/PEwAc46DId

— Morten R. Frydendal (@Mortenrf) November 25, 2021

 

Husk at give os jeres FanReaktioner!

Mest kommenterede nyheder