3POINT
Nyheder27. mar. 2019

Fanpanelet vil have Hjulmand: Han passer som fod i hose

To af vores fanpanel-deltagere har indvilget i at fortælle, hvem de foretrækker som ny Brøndbytræner. Og der er ingen tvivl: Kasper Hjulmand er den klare første

3point person
3point.dk27. mar. 2019

To af vores fanpanel-deltagere har indvilget i at fortælle, hvem de foretrækker som ny Brøndbytræner. Og der er ingen tvivl: Kasper Hjulmand er den klare førsteprioritet. Det er godt og vel en måned siden, at Brøndby fyrede Alexander Zorniger. Siden da har Martin Retov indtaget rollen som cheftræner midlertidigt, og har da også fået Brøndby med i mesterskabsspillet. Men står det til vores fanpanel - som grundet travlhed denne gang er reduceret til to mand - må Retov skiftes, for til sommer er der kun én rigtig løsning på cheftrænerposten. Du kan læse deres vurderinger her: Nicholas Albek Så er det ved at være nu, hvor Brøndby snart skal præsentere en ny cheftræner. Det falder formentlig på plads, indenfor de næste 2 måneder. Men hvem skal det være? Jeg vil liste de 3 trænere ned, som jeg tror er de 3 trænere som er øverst i bunken på Jan Bechs skrivebord. 1. Kasper Hjulmand Jeg lavede en afstemning på twitter som fik 378 stemmer, hvorfor den i forhold til at være repræsentativ, nok skal ses med et gran salt, og iøvrigt må forventes at have en usikkerhed på +/- 6-7%. Så fik vi formalia på plads. Men den er stadig interessant! 69% af de adspurgte pegede på Kasper Hjulmand som deres foretrukne cheftræner i Brøndby IF. Et markant tal, så hvis Jan Bechs primære mål, er at tilfredsstille størstedelen af fansene på Vestegnen bør han gøre klogt i at kigge mod Farum. På danske spil er Kasper Hjulmand da også favorit, til at ende som Brøndby-træner, da han giver 2.35 igen. Til sammenligning giver John Terry 50 igen, så der er altså ikke den store tro på at Jan Bech hiver det engelske koryfæ til Vestegnen. Den største fordel ved Kasper Hjulmand: - Brøndby får en træner, som har bevist sig som en dygtig træner i superligaen. Derudover har han prøvet kræfter med den tyske træningskultur, selvom hans ophold må betegnes som mindre succesfuldt. Ulemper? Der kan være et mismatch mellem strategien og Hjulmands spillestil. Jeg synes at Hjulmands spillestil ligger enormt tæt op ad strategien, som den har udviklet sig i løbet af årene, men det synes der at være forskellige meninger om. Dygtige Mikkel Løfgren Rud, også kendt som “Webmikkel” på twitter, skrev følgende: “Hjulmand er en fantastisk træner, og er blevet bedre til at spille direkte, men hans grundlæggende filosofi handler ikke om kaos og spil uden bold. Han vil have kontrol og boldbesiddelse, hvorfor han vil være destruktiv for implementeringen af gegenpressingfilosofien i Brøndby”. Jeg er dog noget mere positiv over for Hjulmands spillestil, jeg synes den over årene har nærmet sig “kontrolleret kaos”. De 2 andre trænermuligheder, som ligger lige for er Martin Retov og Niels Frederiksen. Jeg vil ikke gå så meget i dybden med dem, hver især. De er åbenlyse fordi at de hver især er “ledige” på markedet. Niels Frederiksen tror jeg dog ikke meget på i sidste ende, selvom han det seneste år har ændret sin spillestil markant. Hvis vi kort skal runde udenlandske kandidater, bliver det 2 tyskere som Brøndbyfansene, nok tænker på. Christian Titz og Andre Breitenreiter. Førstnævnte er formentlig ikke aktuel i Brøndby, selvom man kunne synge mange sjove sange med hans navn på sydsiden. Breitenreiter er det bedste bud på en udenlandsk træner, Ebbe Sand kender ham fra sin tid i Schalke, han er en moderne tysk træner som har Brøndbys strategi helt under huden. Det er uden tvivl en træner som Ebbe og Jan skeler til, men jeg tror at deres førsteprioritet vil være en dansker, især med tanke på oprustningerne i Masterclass i løbet af de kommende sæsoner. Disse trænere bliver det ikke: Michael Laudrup Lars Olsen Allan Kuhn Bo Henriksen Har alle været nævnt på sociale medier. Lad os få dem afskrevet med det samme, selvom de hver især er dygtige trænere på hver deres måde. Outsideren: Uwe Rosler, nuværende Malmø træner. Kenneth Andersen bød ind med ham på twitter, så det her er mere et "lad os lege”, rygte. Intet konkret, lad mig slå det fast. Men hans profil er alligevel spændende, han spiller attraktiv, offensiv fodbold. Han har dog haft en sådan succes i Malmø FF, at jeg ser det som en meget fjern mulighed, ydermere vil det kræve et skift midt i Allsvenskann-sæsonen, som snart starter. Dette er mit bud (og håb), på en fremtidig træner: Kasper Hjulmand. Jeg tror at han vil kunne kombinere det at leve op til alle strategiens målsætninger + at have sportslig stor succes. Derudover kan han på den korte bane, have en enorm tiltrækningskraft, i forhold til nye spillere. Dette er bare en bonus. Det var mit bud, på at skabe et overblik over træneremner. Vi bliver meget klogere i løbet af de næste måneder! Andreas Larsen For mig er der kun en kandidat: Kasper Hjulmand. Det siger jeg ikke for at være populist, men fordi jeg synes at Hjulmand som type er skræddersyet til at stå i spidsen for den kurs, hvor vi skal hen de næste par år, efter de første skridt blev taget flot af Zorniger og Troels Bech. 1. Hjulmand spiller mere og mere med et aggressivt pres. Senest vi var i Farum satte han Zorniger skakmat, med et ekstremt hidsigt presspil, som fik mig til at drømme om de solrige dage tilbage i foråret 2018… Mange vil gerne putte Hjulmand ned i “Thomas Frank kassen”. Her mener jeg, at man må have set meget få FCN kampe de sidste 2-3 år hvis man abonnerer på den holdning. Hjulmand har udviklet sig enormt og spiller langt mere i længden end Thomas Frank nogensinde har gjort. Hjulmand vil kunne videreudvikle på vores offensive spil, som er blevet dårligere og dårligere i takt med, at Thomas Franks spillere har forladt klubben. Det har gjort os meget sårbare overfor dybe forsvar. 2. Hjulmand vil bruge, og kan tiltrække, de bedste talenter i Danmark. Det er som fod i hose med 6.4.2! 3. Hjulmand vil være et navn der skaber genlyd inde på Østerbro og helt til Herning. Det vil signalere. at vi mener det seriøst når vi hæver budgetterne med 50% både i A-Truppen og i Masterclass For mig er der ingen tvivl: Brøndby skal sætte (næsten) alt ind for at få Hjulmand til Brøndby. Hvor efterlader det Retov? Det er svært at sige. Jeg tror sagtens at han ville kunne indgå i Hjulmands trænerstab. Hjulmand får også brug for nogen der kan bibeholde Brøndby kulturen, som han ikke selv kan komme med. Der er også den mulighed, at Retov skal tilbage til Masterclass i en ledende rolle, det kunne jeg også sagtens se ske. Er du enig med fanpanelet? Hvem vil du helst have som Brøndbytræner efter denne sæson?

Mest kommenterede nyheder