3POINT
Nyheder19. maj 2019

Fanpanelet: Vaskeægte Brøndby-bollespark - men på Vestegnen rejser man sig og slår tilbage!

Brøndbys fans fik fredag endnu et gedigent bollespark til samlingen, da Brøndby tabte pokalfinalen i straffesparkskonkurrence til FC Midtjylland. FOTO: Teis Mar

3point person
3point.dk19. maj 2019

Brøndbys fans fik fredag endnu et gedigent bollespark til samlingen, da Brøndby tabte pokalfinalen i straffesparkskonkurrence til FC Midtjylland. FOTO: Teis Markfoged Det var en tung fredag for Brøndbys fans, da de fredag tabte pokalfinalen. Vi har bedt vores fanpanel om at sætte nogle ord på skuffelsen, og hvordan vi kommer videre herfra. Nicholas Albek Katastrofen blev total. Med et nederlag i finalen fuldendte Brøndby en rigtig dårlig sæson. En sæson som kunne have set pænere ud med en titel. Sådan skulle det ikke gå, og så må vi slå endnu hårdere tilbage. Sådan gør vi på Vestegnen. Kampen var ikke ret køn. Masser af nerve, uden ret meget spillemæssig kvalitet. FCM smadrede os 1-1, og det må man jo så lette på hatten over. Lotteriet faldt ud til Hernings fordel, desværre. Finaledagen kan ingen dog tage fra os. Vi kan danne en ramme, som meget få fangrupper kan. Det kunne have været fedt også at få afsluttet dagen med manér dog. Martin Retov og Nikolai Laursen vil se tilbage på den her dag, med stor sorg. De har i hvert fald deres andel. Nu gælder det en hjemmekamp mod FCM. Vi kan vel forvente at folk igen vil være hjemme i deres sofaer, for denne her kamp er ikke lige så spændende. Men vi har altså stadig et spinkelt håb for den 4. Plads som udløser en kamp 37, i denne sæson. Den skal vi gå maksimalt efter, med en sejr. Det kræver selvfølgelig at FCK tager point fra Esbjerg søndag aften. Hvis dette ikke sker, så skal vi bare stille op med en masse unge drenge. Bud på resultat mod FCM: 0-2. Jeg tror at finalenederlaget var for stor en mavepuster for Brøndby. Andreas Blume Wind Endnu et bollespark. Øv øv øv. Det er svært at satte ord på pokalfinalen 2019. Det gav mig et kort flashback til kampen i Horsens. Pokalfinalen 2018 var på ingen måde velspillet. I min optik foregik den alt for meget på Midtjyllands præmisser - duel på duel uden alt for meget reel fodbold. Det ærgrer mig, at vi ikke fik udnyttet Hedlunds fart mere, end vi gjorde. Chancerne var der. Det ærgrer mig, at vi ikke greb initiativet mere, end vi gjorde. De offensive spillere manglede pondus i kampen. Det mest positive var igen rammen om kampen. Det Brøndbys fans leverer til de her pokalfinaler er enestående. Det er så vildt at være en del af C-tribunen, når den koger, som det var tilfældet i fredags. Og når den spiller sammen med alle de andre tribuner. Jeg glæder mig allerede til, at vi står i endnu en finale. Andreas Larsen Et ægte Brøndby bollespark. Efter en flot præstation, hvor Brøndby spillede og kæmpede det bedste de kunne, måtte man erkende, at i sidste ende havde FCM lige den smule mere kvalitet og held der skulle til. Der er grund til at hylde flere spillere. Schwabe stod igen fremragende og ligner mere og mere fremtidens Brøndbykeeper. Kaiser var igen en af banens bedste og lavede et flot mål. Hedlund var igen en kæmpe trussel og så synes jeg også at Jung skal spillede sin bedste kamp i denne sæson. Ingen tvivl om, at dette er et hårdt slag for spillerne, især når man ser den Laursen chance igen og igen. Man forstår simpelthen ikke hvad han tænker på i den situation. Mange mener nu, at sæsonen er slut. Det må så være folk der ikke kan regne. Hvis FCN og FCK vinder søndag, så kan vi med en sejr over et tømmermænds, og sikkert også reservespækket FCM hold mandag, komme 1 og 2 point fra 4 og 3.pladsen. Dermed vil vi igen selv kunne afgøre vores EL skæbne. Og det er altså på ingen måder et urealistik scenarie! Så jeg håber på lidt medgang søndag og nogle hævngerrige spillere mandag. Lidt rotation vil der komme. Jeg tror at både Rōcker, Vigen, Gammelby og Laursen glider ind, mens Arajuuri, Kaiser, Mensah og Hedlund nok får en pause. Til trods for dette, så tror jeg det bliver tydeligt hvem der faktisk har noget på spil. Brøndby rejser sig og slår FCM 3-1. Og kom nu på stadion, holdet har brug for det og vi skal vise, at vi ikke kun kan møde op når det er sjovt. Er du enig med fanpanelet? Deltag i debatten herunder.

Mest kommenterede nyheder