3POINT
Nyheder2. feb. 2019

Fanpanelet uenige: Er der for store mangler i forsvaret?

3point.dk har samlet et fanpanel, som i løbet af foråret vil debattere aktuelle emner vedrørende Brøndby IF. I dag diskuterer de det netop overståede transfervi

3point person
3point.dk2. feb. 2019

3point.dk har samlet et fanpanel, som i løbet af foråret vil debattere aktuelle emner vedrørende Brøndby IF. I dag diskuterer de det netop overståede transfervindue. Brøndby har haft et skuffende efterår, og har oveni købet sagt farvel til holdets anfører, men alligevel er der kun hentet tre spillere ind - den offensive svensker Simon Hedlund, den 18-årige canadiske defensivspiller Luke Singh, samt centerforsvareren Anton Skipper, der er hentet i Masterclass. Er det et godkendt transfervindue? Eller er der plads til forbedringer? Vi har bedt de fire skarpe penne med blå-gule hjerter i 3point.dk's fanpanel om at sætte nogle ord på Brøndby IF's transfervindue. Andreas Sklander Larsen Jeg er generelt tilfreds med dette vindue. Jeg er en af dem der synes, at det er ekstremt vigtigt, at spillere som Morten Frendrup og Joel Kabongo ikke kommer for langt fra spilletid. Derfor er min tilgang, at vi kun skal forstærke os hvis der er tale om en spiller af topkvalitet, f.eks. Frederik Sørensen. Derfor er jeg også tilfreds med, at vi har fået trimmet truppen, så der bliver mere plads til vores unge drenge. Jeg er fint tilfreds med købet af Hedlund, som virker som et kort til fremtiden, hvor jeg tror vi påtænker et systemskift, når Hany Mukhtar sælges. Skal jeg kritisere noget, så må det være at vi, igen, ikke har formået at finde en kvalitets forsvarspiller. Fra næste sæson skal vi gerne kæmpe med om guldet, derfor har vi brug for en klasse forsvarspiller. Men alt i alt et super fint vindue, set fra mit perspektiv. Jeg mener vi har holdet til sikkert at tage bronzemedaljerne samt til at forsvare vores pokaltitel. Andreas Blume Wind En Brøndbytrup i ubalance Transfervinduet er nu lukket, og det blev et stille et af slagsen for den nye sportschef Ebbe Sand og Brøndby IF. Jeg er egentlig tilfreds med, at vinduet var roligt, da kontinuitet er et nøgleord for mig. Ikke desto mindre sidder jeg med en klar følelse af, at Brøndbys trup er i ubalance. I dette indlæg vil fokus være på Brøndbys forsvar og midtbane, da jeg er tilfreds med både målmandspositionen og angrebet - omstændighederne taget i betragtning. I min optik er Brøndby klar stærkest besat på midtbanen, hvor det må formodes, at Radosevic og Mukhtar sætter sig på hhv. 6’eren og 10’eren. Det efterlader følgende spillere til de to pladser på 8’eren: Fisker, Halimi, Tibbling, Lasse Vigen, Kaiser og (sandsynligvis) nytilkomne Simon Hedlund. Ydermere er unge og talentfulde Morten Frendrup endnu længere fra spilletid. Set i lyset af ovenstående virker det skørt, at det lige netop er midtbanen, der er blevet styrket i nærværende vindue. Brøndby hentede unge Luke Singh til allersidst, men jeg mener stadig, at forsvaret burde være blevet forstærket yderligere. Med afgangene af Larsson og Kopplin synes Brøndby tyndt besat på back-positionerne. Hvem skal erstatte Jung, hvis han bliver skadet? Luke Singh lige umiddelbart. Jeg har dog ikke set nok til, at jeg er tryg ved det. Og hvad med Gammelby? Alexander Zorniger og flere fans vil nævne Kevin Mensah. Men i en klub som Brøndby kan og skal en tidligere offensiv midt/angriber ikke pludselig være 2. valget på Brøndbys højreback. Jeg synes, det er bekymrende. Nicholas Albek Transfervinduet januar 2019, blev godt nok en stille omgang. 2 tilgange, og så en fin-trimning af truppen. De 2 tilgange bestod af Simon Hedlund som var på plads i god tid, og derfor må formodes at have været scoutet godt. Men til hvilken plads? Jeg tror selv at Brøndby er i tvivl, da der ikke har været en særlig klar udmelding udover at han er en polyvant spiller. Det forlyder dog mest at han er Mukhtars afløser. Jeg synes det har set godt ud i opstarten, og jeg kan fint se købet give mening i form af den relativt lave udskrivning, da vi kun gav knap 2 mio kr. for Simon Hedlund. Den anden tilgang kom sent, og var Luke Singh på en 12-måneder lejeaftale. Det er ganske fint, så man kan få set hans niveau an i løbet af 2019. Det mest markante i vinduet, har i virkeligheden nok været den fin-trimning man har lavet af truppen. Man har sagt farvel til en del marginalspillere, hvilket også var et absolut krav. Jeg kunne dog godt have ønsket at man havde sagt farvel til 1-2 spillere mere. Hjörtur Hermansson især. Skulle jeg vurdere transfervinduet, på den lidt mere tabloide måde, giver jeg det et 4-7 tal. Tilfredsstillende, men vi sidder altså stadig med et kæmpe hul på venstre back, som skulle have været løst. Jesper Elgaard Jeg synes transfervinduet har været ganske velovervejet. Hedlund og Singh er kommet til og Gregers fandt aldrig melodien i spilletstilen og døjede med skader. Tilgangen af Hedlund kan ses på to måder. Enten som en kommende erstatning for Mukhtar eller som jeg håber, som makker til Wilczek. I træningskampene har han spillet 8er og 10er, men håber virkelig at Zorniger prøver ham af helt fremme i den sidste træningskamp inden det går løs i Farum. Hans drive, aggressivitet, speed og hans lyst til at udfordre mand-mand, gør at jeg godt kunne se ham som manden der kan udfylde skoene efter vores finne som nu er i Norwich. Hans teknik gør dog at jeg mener at hans kvaliteter burde ligge længere fremme end en erstatning for Mukhtar til sommer. Jeg synes ikke hans første touch er det bedste, hvilket kan være årsag til at vi kommer til at miste for mange bolde i fremdrift på uheldige steder, specielt hvis vi møder hold som er aggressive mod vores 10er. Tilgangen af Luke Singh har jeg det ret ambivalent med. Vi henter en spiller som spiller præcis samme position som en af vores egne som lige er blevet rykket op, Anton Skipper. Jeg kan godt se at Singh har forudsætningerne for at kunne blive rigtig god, krop, speed, teknik og mod. Men jeg synes også at han har lavet en del fejl i vores træningskampe, blandt andet opspilfejlen mod Roskilde står stadig klart for mig. Skulle Skipper så ikke have været udlejet og fået seniorerfaring hvis man vil se Luke an over det næste års tid? Jeg synes den tilgang er underlig. Omkring back positionen hvor vi nu både har mistet Larsen, Kopplin og Arndal-Lauritzen, så mener jeg faktisk ikke at det er det store problem. Vi kommer forhåbentlig til at spille en masse kampe mod slutningen af sæsonen, men nu har Jung haft den skade han skal have her i opstarten og Gammelby skal ind og brænde helt igennem. De skal være i stand til at spille de resterende kampe i sæsonen. Trupstørrelsen er rigtig fin og der er god konkurrence på stort set samtlige pladser. Vi har stopperne intakt, omend jeg gerne havde set Hermannsson være byttet ud med dansk blod i form af Frederik Sørensen, men økonomi betyder desværre mere en splinter. Vi har rigtig god bredde på midtbanen, hvor jeg specielt glæder mig til at se om Radosevic kan fortsætte sin opadgående kurve. Kasper Fisker som har gjort det rigtig godt i opstarten efter en skade. Og til sidst Mukhtar som spillede en rigtig flot kamp mod Pakhtakor, og som skal vise sig selv frem fra sin bedste side i forhold til at blive solgt til en god klub til sommer. Angrebet er godt besat og det bliver spændende at følge om Uhre eller Hedlund kan bide sig fast og blive den længe ventede makker til Wilczek på toppen. Er du enig med vores fanpanel? Deltag i debatten i kommentarsporet herunder.

Mest kommenterede nyheder