3POINT
Nyheder1. mar. 2019

Fanpanelet storroser Martin Retov: Han vælger rigtigt og klogt

3point.dk's fanpanel sender mange roser Martin Retovs vej efter pokalsejren over Vendsyssel, hvor både valget af spillere og taktiske justeringer imponerede. FO

3point person
3point.dk1. mar. 2019

3point.dk's fanpanel sender mange roser Martin Retovs vej efter pokalsejren over Vendsyssel, hvor både valget af spillere og taktiske justeringer imponerede. FOTO: Joh-Foto / Mikkel Johansen Brøndby spillede sig torsdag videre til pokalsemifinalen med en 2-0-sejr i Hjørring. Hvad kan vi tage med fra kampen? Vi har bedt vores fanpanel om at vurdere kampens forløb. Andreas Blume Wind Sådan! Brøndby IF er klar til pokalsemifinalen. Da jeg så Brøndbys startopstilling, blev jeg en smule nervøs, men min nervøsitet blev gjort til skamme. Martin Retov havde valgt rigtigt, og flere af reserverne gjorde en flot figur. Særligt Kevin Mensah imponerede mig. Hans offensive udtryk var fantastisk at se og mindede til tider om Johan Larssons på sine helt offensive dage. Det var imponerende for en spiller, der har været ude så længe – og som ovenikøbet har er blevet rykket for angrebet til højre back. Jeg har tidligere været skepsis overfor omskolingen, men det ser ud til, at Alexander Zorniger så rigtigt, da han nævnte, at Kevin Mensah kan agere højre back. Omvendt er der naturligvis stadig et stykke vej, før han er helt inde i alle mekanismer som højre back. Der er også plusser i min bog til Hjørtur Hermannsson, som leverede en stabil indsats. Jeg håber, han starter med Röcker i weekenden mod OB. På negativsiden skuffede Kaiser mig igen. Tibbling spillede heller ingen stærk kamp. Men det vigtigste er, at vi er i pokalsemifinalen. Nu er vi kun én kamp fra endnu en fantastisk pokalfinaledag i København. Andreas Sklander Larsen Endnu en sejr! Denne her var også fortjent. Dommeren gav igen en hånd med, men der kan ikke pilles ved sejren. Defensiven var endnu mere solid end i søndags, særligt Hermannsson imponerede mig. Mensah var fornuftig på højre back og Jung lignede en, der havde besluttet sig for at finde sit niveau. Vendsyssel skabte ikke en reel chance i kampen. Stærkt. Generelt synes jeg vores boldomgang var bedre end længe. Det er også et af de elementer, som Retov har sagt han vil arbejde med. Jeg tænker at det kun bliver endnu bedre fremover. Offensivt synes jeg stadig vi mangler en masse, f.eks. Wilczeks skarphed, som godt snart må findes frem. Det er svært ikke at være skuffet over Tibbling, der bare slet ikke kan finde sit niveau fra sidste sæson. Uhre og Laursen var heller ikke noget at tale om. Men det er ikke så vigtigt som at vi vandt, og er i klubbens 4 pokalsemifinale i træk. Nu skal fokus rettes imod en meget svær udekamp i Odense, hvor der skal point med hjem. Nicholas Albek Så blev det første skridt taget, mod pokalfinalen som må være det helt store mål internt i truppen! En kamp som på forhånd så ud til at blive spændende, blev kun endnu mere spændende da Brøndby offentliggjorde deres start 11, en time før kampstart. Her kunne man især bide mærke i at Mensah skulle spille højre back, Hermansson var tilbage i midterforsvaret og fik sin første kamp siden oktober og anfører Röcker var bænket, formentlig for at få en pause, så han er helt klar mod OB på søndag. Mensah fik i den grad en hovedrolle, idet han scorede kampens første mål. Et rigtig flot et af slagsen, efter flot spil af Uhre og Jung, efterfulgt af en klog afslutning fra Mensah. Og så kunne glæden ellers slippe løs, fra en meget sympatisk mand som har været så meget igennem. Generelt leverede han også en strålende kamp. Defensivt var han påpasselig, og han indgik godt i kombinationsspillet. Hermansson var kampens spiller. Det kan der i mine øjne, ikke være tvivl om. Han vandt sine dueller defensivt, og spillede rigtig mange gode bolde frem i banen. Derudover var det en fornøjelse at se ham dirigere det øvrige forsvar, det er en kvalitet vi har manglet at se fra hans side. Selvom Arajuuri også har løftet sit spil, så står Hermansson stærkt i billedet til en startplads fremover. En taktisk detalje jeg lige kort vil runde, er Retovs mest markante ændring som cheftræner. Selvom der kun er spillet 2 kampe, så ligner formationen især uden bold mere og mere en 4-3-3. Dette vil være endnu mere eksplicit når Hedlund spiller. Det gør Brøndby, mindre sårbar på siderne og skaber en bedre defensiv organisation. Det så vi også mod Vendsyssel, som vel knap skabte en chance i kampen, udover det annullerede mål. Derfor skal vi ikke være bange for at have bolden mindre, for det ser ud til at vores defensiv har haft godt af at komme 10-15 meter længere tilbage på banen. En god kamp af Brøndby, som dog skal blive en anelse mere skarpe i omstillingerne! Det kan passende starte på søndag. Jesper Elgaard Semifinale og en skrålen om at vi er den berømte Brøndby-hær og er på vej i national arenaen! Det vækker gode minder! En god sejr for moralen og en del lyspunkter at tage med videre. Første halvleg spiller vi med godt overskud og løber godt for hinanden. I anden halvleg overlader vi mere initiativ til Vendsyssel og kører rent på kontra, hvor jeg mener vi mangler Mukhtar som kreatør længere fremme end han er som 8er. Tibbling har ikke det samme blik, naturlige drive og presspil som 10er som Mukhtar, og så taber Mukhtar bare mange simple bolde på 8eren som gør ondt på os. Radosevics rolle virker ikke afklaret. Flere gange er han ude som kant og i en omstilling er han faktisk spilleren der skal have sidste aflevering inden en afslutning. Hermannsson, som spillede en stærk kamp efter flere måneder uden minutter, havde flere gode indgreb og en del gode pasninger frem ad banen, min MOM. Mensah! Wow, han lignede virkelig en der har spillet back fast i forhold til Gammelby. Fedt drive og som tidligere angriber er det tydeligt hvordan han lugtede muligheden for mål ved scoringen. Han får helt sikkert genvalg søndag! Vi skal have styr på vores taktik og omgangen med bolden, til vi møder bedre hold end Randers og Vendsyssel ellers bliver fejlene på midtbanen straffet. Vi ses i Odense. Er du enig med fanpanelet? Deltag i debatten herunder.

Mest kommenterede nyheder