3POINT
Nyheder26. jan. 2019

Fanpanelet skal give fansene taletid på 3point.dk

På 3point.dk vil vi gerne fremme den gode debat om Brøndby IF. Derfor har vi samlet fire skarpe penne fra klubbens fanmiljø, som gennem forårssæsonen skal debat

3point person
3point.dk26. jan. 2019

På 3point.dk vil vi gerne fremme den gode debat om Brøndby IF. Derfor har vi samlet fire skarpe penne fra klubbens fanmiljø, som gennem forårssæsonen skal debattere aktuelle emner om Brøndby IF. I løbet af forårssæsonen vil vi på 3point.dk gerne give plads til, at den altid interessante debat om Brøndby IF kan udvikle sig. Derfor har vi allieret os med fire Brøndbyfans, som, udover kærligheden til de blå-gule, har det tilfælles at de er skarpe og erfarne debattører på de sociale medier. Vi vil gerne tage debatten videre, og derfor har vi nu samlet de fire i et fanpanel, som hver uge skal debattere Brøndbys kampe og andre interessante aspekter omkring klubben. I denne artikel vil vi lade vores fanpanel præsentere sig selv. Som læser er du altid velkommen til at indgå i debatten, enten i artiklens kommentarfelt eller på de sociale medier. Jesper Elgaard Jeg hedder Jesper Elgaard, jeg er 30 år, bor i Nyborg og er til daglig uddannet pædagog. Jeg har været Brøndby IF-fan siden 21. maj 1998 hvor vi slog fc københavn 4-1 i parken. Jeg så kampen i tv og blev bare grebet af stemningen (så meget det nu er muligt på tv) såvel som vores aggressive spil på banen. Jeg var fra 2007-2014 en meget aktiv debattør på Sydsiden Online, hvor den helt store passion og inkarnation begyndte. Mine indspark er siden rykket over på twitter. Jeg har sæsonkort til Brøndby Stadion hvor vi er fem mand der fylder en bil og drøner afsted, det samme gør sig gældende til aways =) Jeg glæder mig til at komme med mine indspark og selvfølgelig til at være en del af 3point.dk-familien =) Andreas Sklander Larsen Jeg hedder Andreas, jeg er 29 år og bor i Albertslund med min familie. Til daglig er jeg folkeskolelærer i Hvidovre, så jeg lever hele mit liv på Vestegnen. Jeg er dog ikke indfødt, jeg stammer oprindelig fra Nakskov. Min kæmpe passion fra Brøndby startede tilbage i 1998 under CL-kampagnen. Min fætter var Brøndby-fan (han er skiftet til fjenden siden) og jeg blev meget betaget af klubben pga. hans sympati. I de følgende år brugte jeg alle mine surt opsparede avispenge på at tage den lange tur fra Nakskov til Brøndby med den lokale forening. Brøndby fylder, og har altid fyldt, utroligt meget hos mig. Jeg elsker at debattere klubben med med og modstander, det giver mig mulighed for, at reflektere over mine egne holdninger. Jeg glæder mig meget til at være en del af 3Point.dks fanpanel. Jeg håber det kan skabe grundlag for gode debatter efter kampene og når der sker ting i og omkring klubben. Nicholas Albek Mit navn er Nicholas Albek, jeg er 21 år gammel og bor i Jyllinge. Mit forhold til Brøndby IF strækker sig så langt tilbage, jeg kan huske. Mit første store minde fra Brøndby Stadion er den berømte 7-0 kamp mod Herfølge, tilbage i 2005 da vi senest vandt mesterskabet. Idag er jeg en fast bestanddel af sydsiden, hvor jeg har sæsonkort til. Jeg deltager gerne aktivt og respektfuldt i de fleste Brøndby-debatter jeg kan komme i nærheden af, og det er det håber jeg på at bidrage med her i fanpanelet. Andreas Blume Wind Mit navn er Andreas Blume Wind. Jeg er 25 år gammel og nyuddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Jeg er bosat i København, men er opvokset i Ishøj. Det har derfor altid ligget i kortene, at jeg skulle holde med Brøndby IF - særligt fordi flere af mine familiemedlemmer også er fans af de blå-gule. Jeg er sæsonkortholder på 14. år og sidder pt. på Loxam med min far og bror. Afslutningsvis skal det nævnes, at jeg er en del af panelet i Brøndbylyd og tidligere har skrevet artikler for 3point. Har du ideer til emner, som fanpanelet skal tage under kærlig behandling, så kan du skrive her eller til daniel@3point.dk.

Mest kommenterede nyheder