Fanpanelet revser Radosevic' indsats i OB-kamp: Det er altså kritisk når han ikke fungerer
3point.dk's fanpanel har sat sig til at vurdere Brøndbys indsats i opgøret mod OB, og her er særligt en spiller, som ikke levede op til forventningerne. FOTO: I

3point.dk's fanpanel har sat sig til at vurdere Brøndbys indsats i opgøret mod OB, og her er særligt en spiller, som ikke levede op til forventningerne. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Brøndby spillede fredag 2-2 mod OB i en kamp der kunne have bragt dem meget tæt på den bronzegivende tredjeplads. Det mislykkedes, men hvor tilfredse kan Brøndby være med det? Vi har bedt vores fanpanel om at give et bud. Denne gang får de hjælp af Nicolai Hurup Hansen, som har budt ind på 3point.dk's facebookside. Nicolai Hurup Hansen Schwabe kan ikke gøre noget ved de to mål. Det ene er et godt spillet mål, det andet er godt sparket ind. Man kan måske diskutere om, han skulle have stået en halv meter nærmere stolpen, men man også give ros til Kadrii og hans sparketeknik. Gammelby begynder at se rigtig rigtig godt ud offensivt. Han begynder efterhånden at vise sig som en værdig arvtager efter Larsson - omend hans indlæg halter. Defensivt var det hans dårligste i en ellers fin formkurve. Man må også nikke anerkendende til OB's offensive kræfter, men det ændrer stadig ikke på, at han blev overspillet alt for ofte. Hans samarbejde med Hjörtur som ellers har fungeret godt, var ikke særligt godt..måske lidt pga en offday hos netop Hermansson. Og kommer vi til ham, så var det fortjent, at han blev pillet ud. Det var en kamp, han meget gerne må putte i glemmebogen og komme videre. Kabongo havde en on-and-off kamp. Han viste i sporadiske momenter fine dueller og vandt en masse hovedstødsdueller, men ved begge mål er der fejl. Ved det første mål er han for langsom i handling og tankegang, og det kostede et mål. Ved det andet mål er han for langt væk fra Kadrii, og giver ingen pres. Jung havde også en glemmebogskamp. Fejlafleveringer og handlinger, der skabte flere problemer end løsninger. Radosevic havde desværre endnu en kamp med masser af fejlafleveringer. Alt for mange gange var der situationer, der kunne have givet gode muligheder fra sig, men en dårlig aflevering fra ham, ødelagde dem tit. Man kan dog ikke tage hans vildskab og utrolige evne til at tackle og vinde dueller. Han er en bomstærk og modbydelig hård spiller, som jeg håber kan lære at spille de simple pasninger, så han kan blive endnu bedre! Kaiser spillede egentlig en OK kamp. Ikke i samme niveau som de to foregående, men han gav da alligevel en assist eller to (den sidste tæller nok desværre ikke, men jeg giver ham den alligevel), og han fandt da også til tider nogle fine, fine bolde til sine medspillere. Han var dog for lidt med i kampen synes jeg, i forhold til de to foregående, hvilket måske skyldtes OB's offensiv? For mig at se var Kaiser Brøndbys bedste. Halimi var ikke god. Så enkelt kan det siges. Driblingerne sad der ikke. Pasningerne var de fleste gange for nemme at læse, og defensivt sejlede han. Fortjent udskiftning. Mukhtar virker efterhånden mere træt - eller kan man være fræk nok til at sige, at han tænker på nye græsgange end dem på Vestegnen? I hvert fald var det ikke hans bedste dag på kontoret. Alligevel viste han glimtvis hvorfor han egentlig er vor vigtigste bindeled mellem angriberne og midtbanen. Især i anden halvleg viste han lidt af det niveau, vi alle ved han har. Om det skyldtes, at Tibbling var i spillehumør, skal jeg ikke kunne sige. Jeg håber bare, at Hany vil kæmpe en vis kropsdel ud af bukserne for endnu en pokal. Hedlund fik endelig sit mål! - og det endda selvom det ikke var hans bedste kamp. Han havde to gode perioder. Det ene førte til hans scoring, det andet da han spillede fløj midt i anden halvleg. Han virkede meget mere tilpas ude på kanten end inde midt på. Det får mig til at tænke lidt på om, der skal ske en formationsændring, når modstanderne kommer med 3-mands bagkæder? Men dejligt at han kom på scoringstavlen! Flere af dem, tak! Wilczek husker jeg mest for, at han ikke trukket minimum et gult kort til Tverskov for den albue. Dét og så hans forsøg på noget der mindede om en flugter i første halvleg.. Da Röcker kom ind, var det forståeligt nok for en dårligt spillende Hjörtur, men desværre for vor store tysker, så viste han netop hvorfor, han ikke bliver brugt i start-11'eren. Uha, hvor så det slemt ud i 1v1-situationerne! Tibbe blev den store helt, da han kom ind. Ham havde jeg godt nok savnet at se, når han var i spillehumør. Han viste ikke top-niveau, men han viste vilje, vindermentalitet og kampmod, hvilket var yderst nødvendigt i anden halvleg. Lidt heldigt mål, men hvad fanden?! Den gik ind! Erceg er der ikke så meget at fortælle om. Nåede ikke at spille så meget, så ja.. Alt i alt - endnu en kamp, hvor vi i perioder viste fremgang og godt spil, men stadigvæk ikke har fundet ud af, hvordan opspillet skal fungere. Jeg havde lidt håbet på, at Retov og trænerteamet, havde kunnet vise, at de har arbejdet på at spille mod 3-mands forsvar, men det sås desværre ikke idag. Måske lidt til sidst med Hedlund på fløjen. En fortjent 2-2. Nicholas Albek Så blev første kamp i mesterskabsslutspillet spillet, og den adskiller sig på mange måder ikke fra de andre kampe i sæsonen. Derfor bliver det også lidt den samme sang om igen, fra mig her i fanpanelet. Offensiven fungerede OK i store dele af kampen, bortset fra 25 katastrofale minutter i 2. Halvleg. Vi har stadig scoret 2 mål i snit pr. kamp under Martin Retovs ledelse, og det må jo siges at være godkendt. Der var også klar fremgang rent offensivt at spore i forhold til den omvendte kamp, i Odense. Dér hvor der tilgengæld ikke var fremgang, måske endda snarere omvendt er defensiven og restforsvaret. De ligner Bambi på glat is, hver eneste gang de bliver udfordret. Især Hjörtur Hermansson og Josip Radosevic havde en forfærdelig kamp igår. Hele organisationen blev bedre så snart Röcker kom ind, men det kan også have noget at gøre med at OB trak sig en smule tilbage. Defensiven stod dog stadig ikke knivskarpt, og særligt Kabongo og Gammelby vender langsommere end damptromler, når de er 1v1 defensivt mod en modstander. Det er ellers 2 spillere der ikke er decideret langsomme. Schwäbe... Jeg har set delte meninger om Kadriis scoring, men faktum er altså bare at det er helt afsindigt dårligt målmandsspil, det kan ikke engang diskuteres efter at have set den igen og igen. Det eneste sted Kadrii kan sparke, er forreste stolpe, og derfor er Schwäbe nød til at lukke det område af. Han skal klistre sig op af stolpen, om muligt for at sørge for at Kadrii kun kan sparke i det lange hjørne. Kredit til Kadrii dog, han har et godt venstreben, ikke alle havde sparket den ind. Men han får også hjælp af en målmand som har mindre kontrol over sine arme end Pinocchio. Til det positive: 2-2 er ikke et katastrofalt resultat, det er noget vi sagtens kan bygge videre på. Vi hænger stadig i, og en 3. Plads er stadig mulig. OB er dog et rigtig godt hold, så i vores situation bliver det nok svært at indhente dem. Derfor skal vi naturligvis gå all in på pokalen, og det er jeg glad for at vi også lige fik fortalt spillerne efter slutfløjtet. Pokalen skal hjem, til Vestegnen! Jesper Elgaard 2-2 mod et OB hold som spillede på præcis samme måde som i Odense, denne gang scorede vi bare. Vigtigt at vi ikke taber og dermed stadig har snor i OB, i kampen om 3. pladsen. Hermannsson og Kabongo så ikke gode ud overfor specielt Kadrii, men også Casper Nielsen og Kløve voldte os igen store problemer med deres dybdeløb. Hermannsson vandt flere gange sine dueller, men på underlig vis trådte han i bolden eller smed den decideret væk lige efter. Radovics boldomgang og førsteberøring var skidt, hvilket flere gange førte til gode muligheder til OB. Kaiser spillede en god kamp, men måtte flere gange ned og agere playmaker, da hverken Hermannsson, Kabongo eller Radosevic gjorde dette med kvalitet. At Kaiser skulle ned og gøre det arbejde, betød en mand mindre offensivt og flowet ved at mangle en kreativ 8er længere fremme gjorde at vi var for nemme at lukke ned. De gange hvor vi kom igennem, var når Hedlund kom i duel med deres højre stopper, hvor deres wingback ikke nåede hjem og agere backup, eksemplificeret ved Wilczeks KÆMPE chance i anden halvleg(Ja, jeg havde Wilczek til at score på oddset). Derudover gør det ondt når vi spiller hurtigt igennem midten, Wilczek trækker ned og spiller den hurtigt bredt som ved opspillet til Hedlunds mål. Jeg er VIRKELIG skuffet over Mukhtars præstationer i dette forår. Han ligner virkelig ikke en mand der skal sælge sig selv. Tibblings dynamik og drive som vi kender fra sidste sæson, gjorde tydeligvis ondt på OBerne da han kom ind. Mukhtars præstationer og Tibblings indhop, må betyde at de to snart må bytte plads fra start. Andreas Blume Wind Det var ikke nogen stor præstation, Brøndby leverede med OB. På flere parametre haltede vi efter, hvorfor OB efterhånden må regnes som favorit til at nuppe 3. pladsen. Derfor er pokalen på torsdag endnu vigtigere. Der var mange ting, der ikke fungerede mod Odense Boldklub. Radosevic spillede sin vel dårligste kamp for Brøndby. Det er kritisk i et system som Brøndbys, hvor 6’eren er så afgørende. Beskyttelsen af midterforsvaret var ofte ringe, hvilket faldt sammen med, at midterforsvaret traf mage dumme beslutninger. Det gav OB et hav af halve og hele store chancer. Den går ikke på torsdag - eller i resten af slutspillet. Generelt var der ikke meget positivt at tage med fra kampen. Det skulle da lige være Tibblings indhop. Jeg håber og tror, at han starter inde i kampen på torsdag. Er du enig med fanpanelet? Lad os høre dine tanker herunder.