3POINT
Nyheder24. apr. 2019

Fanpanelet jubler efter sejr i Herning: Smart set af Retov - dén havde jeg ikke set komme

Det var en overraskende, tiltrængt og måske lidt heldig sejr, men det rører ikke fanpanelet, når de skal vurdere Brøndbys sejr over FC Midtjylland. Brøndby over

3point person
3point.dk24. apr. 2019

Det var en overraskende, tiltrængt og måske lidt heldig sejr, men det rører ikke fanpanelet, når de skal vurdere Brøndbys sejr over FC Midtjylland. Brøndby overraskede alle og slog FC Midtjylland med 2-1 i Herning. Men var det en fortjent sejr? Vi har bedt fanpanelet om at give deres syn på kampen her. Andreas Blume Wind Den havde jeg ikke set komme. 3 point i Herning var flot og tiltrængt. Vi havde heldet på vores side på de rigtige tidspunkter, men Brøndby spillede også bare en flot kamp. Sejren var et vigtigt boost inden pokalfinalen. Retovs taktiske kneb med 3 angribere var en stor succes. Uhre og Wilczek holdt Midtjyllands midterforsvar beskæftiget, mens Hedlund kunne søge dybe løb i bagrummet. Det må meget gerne gentage sig i pokalfinalen. Det fungerede også fint med Mukhtar lidt dybere i banen. Jo mere Mukhtar er på bolden, jo bedre. Generelt trådte flere spillere i karakter. En af dem var Marvin Schwäbe. Han fortjener ros for afleveringen til 1-1 målet og flere store redninger. Men jeg er stadig ikke oppe at køre over ham. Schwäbe evner ikke at dominere et felt. Det kan gå i nogle kampe, men i kampe mod eksempelvis Midtjylland, er det et kæmpe problem. Jeg er bange for, at det kan blive et problem i pokalfinalen. Nok om det for nu. Vi fik 3 point og er endnu med i kampen om 3. pladsen. En kamp jeg ellers havde afskrevet. Andreas Larsen “Brøndby overrasker aldrig” sagde Esbjergs træner efter det pinlige nederlag i torsdags. Det ville Martin Retov ikke have siddende på sig, og ændrede formation og tilgang til spillet imod FCM. 4-3-3 og en ekstremt direkte spillestil. Så direkte at en storspillende Marvin Schwabe fik en assist på kontoen. Den nye opstilling betød, at vi spillede mand/mand med FCMs langsomme forsvar. Det gav nogle rigtig gode muligheder, som vi første gang så med Hedlunds udligning. Smart set af Retov og et godt modtræk til de kommende kampe imod 3-5-2 hold. Defensivt synes jeg også, trods 2 tidlige udskiftninger, der var en smule fremgang at spore. FCM var farlige på deres indkast, men i åbent spil kommer de ikke til ret mange chancer. Og slet ikke så mange, som andre hold er kommet til imod os. Især Gammelby spillede en fremragende kamp på sin højre back, hvor han lukkede flot ned for FCMs kanter. Og så var heldet ENDELIG på vores side, med Gammelbys mål, men hvor har vi også manglet det, især imod FCK. En kæmpe sejr, på en bane hvor vi åbenbart er de eneste der kan vinde. Og et ekstra liv i kampen om 3 og 4.pladsen der giver adgang til EL kval. Nu er kunsten så, at holde niveauet i mere end en kamp i træk. Det kan blive svært nok imod vores nye onde ånd fra Esbjerg på søndag. Nicholas Albek Hvilken sejr på heden! Det var lige nøjagtig det vi havde brug for, en sejr mod et af de hold hold. Det var ikke en perfekt præstation, men man har også brug for heldet, hvilket vi for en sjælden gangs skyld havde på vores side. Der var rigtig mange gode præstationer mandag aften, og det er det vi skal hæfte os ved. Marvin Schwäbe spiller sin bedste kamp i Brøndbytrøjen, og Jens Martin Gammelby gjorde det også rigtig stærkt både offensivt og defensivt. Desværre er det lidt skår i glæden at Kabongo måtte udgå med en grim skade. Forhåbentlig er Mensah klar igen meget snart. Taktisk var det en utrolig spændende forestilling, og i størstedelen af kampen stillede Brøndby op i en 4-3-3 opstilling. En lille genistreg af Retov. Uhre lå til venstre og skulle slås med James, som havde en rigtig skidt kamp, men det var Uhres fortjeneste. Han er altså rigtig god, og en spiller vi skal beholde. En anden spiller vi ikke beholder er Röcker, men stor respekt for det han kommer ind og leverer. Han viser at man stadig kan regne med, at han som minimum vil kæmpe for logoet. En sejr der bragte os et skridt tilbage mod top 3, og selvom jeg for ikke så længe siden sagde at vi ikke længere skal snakke om det, ligner det pludselig at vi kan nå det. En sejr hjemme mod EfB, og så er vi med al sandsynlighed 3’er. Ugen er bare meget bedre efter en sejr! Jeg nyder det ihvertfald indtil endnu et potentielt bollespark.. Er du enig med fanpanelet? Deltag i debatten her.

Mest kommenterede nyheder