Fanpanelet hylder Kaiser efter EL-gyser: Han er for vild - brikken der ikke kan undværes!
Dominik Kaiser spillede en brandkamp for Brøndby IF, der rejste sig og gik fra 0-2 til 4-2 mod Randers FC fredag aften. Det mener vores fanpanel, der har de hel

Dominik Kaiser spillede en brandkamp for Brøndby IF, der rejste sig og gik fra 0-2 til 4-2 mod Randers FC fredag aften. Det mener vores fanpanel, der har de helt store ord fremme. FOTO: Joh-Foto Brøndby er tilbage i Europa efter en 4-2-sejr over Randers FC. Efter kampen var det glæde, eufori og enorm respekt overfor en enkelt spiller, der fyldte i vores fanpanels hoveder. Fanpanelet suppleres i dag af medfan Kristian Thinggaard. Kristian Thinggaard ”This I why I do what I do”, sagde artisten IAMDDB, da jeg interviewede hende efter hendes koncert på Distortion Ø sidste år. Og her nøjagtigt 365 dage senere er jeg kommet hjem med samme følelse i kroppen efter Randers-kampen. Klokken er midnat, og festen var sgu god i fanzonen, så bær over med mig, hvis promillerne spiller ind. Men for dælen en oplevelse at gå på sommerferie på; 17.000 tilskuere på stadion lød og lignede faktisk et stykke over 20.000 i aften. Loxam sluttede kampen stående og bød både Sydsiden op til fest, og lagde tryk på i kampens afslutning. Det skabte en heksekedel, vi kan være stolte af, og som Retov også fremhævede som nøglen efter kampen, da han talte i fanzonen. Brøndby skal i Europa! Ikke nok med, at der venter en fed venskabskamp mod nyoprykkede Union Berlin i Kreuzberg, så skal vi altså på endnu en tur i Europa til juli. Første halvleg var ikke god, og anden startede lige sådan. Meget af opspillet blev etableret gennem Rado, og det så desværre ud til – set gennem nettet på Sydsiden – at blive endnu en kamp uden midtbanen på bolden. Men fra vi fik reduceringsmålet, blev vi dels forløst på tribunen, og spillerne så ud til at få et moralboost af en anden verden. Kaiser spillede fortryllende, Jung så også ud til at spille sig flot op, og Tibbling og Halimi fandt hinanden til sidst, så det vækkede minder om i fjor. God sommerferie, Brøndbyfans. Tak for aftener som disse. Næste stop Europa! Nicholas Albek Europa, Europa, Europa! En sløj sæson, endte på bedst mulig vis, da Brøndby imod alle odds fik vendt et meget truende nederlag til en 4-2 sejr, i et exceptionelt flot comeback. Men hvilken trist skæbne for Randers FC, efter at have spillet 55 rigtig flotte minutter, hvor de meget fortjent var foran 2-0. Brøndby viste dog herefter den rette mentalitet og slog hårdt tilbage. Anført at Dominik Kaiser, var Brøndby dominerende i de sidste 30 minutter af kampen og endte derfor med en flot sejr. Brøndby er bedst når de får sat Kaiser i scene. Han er ganske enkelt den brik, der ikke kan undværes. Tilbage sidder man med en følelse af lettelse, for Brøndby IF hører hjemme i Europa. Også niveauet ikke er til det, og også selvom det ikke nødvendigvis bliver en fordel for den kommende træner. Allersidst vil jeg gerne rose Randers FC. De klæder superligaen, på rigtig mange punkter. Et godt hold, med mange dygtige spillere. Nogen gode fans, som mødte talstærkt op. Stor respekt, og jeg håber de er at finde i top 6 næste sæson. Nu kan vi gå på sommerferie med en god fornemmelse. Men der skal ske meget i løbet af sommeren, og det bliver spændende. Andreas Blume Wind Hold da op for en kamp. Den havde alt, hvad en play-off kamp om Europa skal indeholde. Brøndby var total nede i sækken, og jeg havde opgivet det. Men drengene viste en fremragende moral. Også stor ros til de fremmødte fans, der er stor stil fortsatte opbakningen trods kampens udvikling. I første halvleg var vi rædselsfuldt spillende. Randers lukkede vores opspil ned, og midtbanen og angriberne formåede ikke at finde de løsninger fremme i banen, som var nødvendige. I min optik skiftede kampen reelt karakter, da Halimi kom ind. Han formåede at holde i bolden på de rigtige tidspunkter og indtage nogle af de rum, som spillerne i første halvleg ikke formåede at udnytte. Også stor ros til Kaiser. Zorniger havde ret. Kaiser er for vild. Igen i dag var han kampens bedste i min optik. Midtbanen skal bygges op omkring ham i næste sæson, håber jeg. Kaisers ro, coolness og boldbehandling er livsvigtig for Brøndby. For ikke at tale om hans mange fantastiske dødbolde. Nok om det for nu. Vi klarede Randers og skal i Europa. Jeg glæder mig! Er du enig med fanpanelet? Deltag i debatten herunder.