Fanpanelet freder Niels Frederiksen - foreløbigt: Men der skal kigges indad!
Selvom det ser skidt ud for Brøndby IF for tiden, så er det ikke løsningen at fyre Niels Frederiksen. Det mener i hvert fald 3point.dk's fanpanel, som er dybt s

Selvom det ser skidt ud for Brøndby IF for tiden, så er det ikke løsningen at fyre Niels Frederiksen. Det mener i hvert fald 3point.dk's fanpanel, som er dybt skuffede, men stadig har tiltro til træneren. FOTO: Teis Markfoged Det kører ikke rigtigt for Brøndby IF for tiden. I den forgangne uge gik holdet ganske vist videre i pokalturneringen, men der skulle forlænget spilletid til, før 1. divisions bundhold Skive med nød og næppe blev ekspederet ud. Søndagen bød på endnu en skuffelse, da holdet tabte 2-1 til SønderjyskE i Superligaen. Steven Møller Hansen Skidt uge, igen! En pokalkamp der var virkelig sløj at se på. Vi formår ikke at skabe chancer eller presse Skive helt i bund, hvilket man burde kunne mod et bundhold i 1. Division. Jeg synes vi ender med at være heldige med at gå videre, men det er også det mest positive at sige i den kamp. Taktisk glipper taktikken om at spare flere spillere vel også, når stamspillerne kommer ind og spiller noget der ligner en time pga. forlænget spilletid. I Sønderjyske kampen var der lidt flere optrin til chancer, men vi formår igen kun at score på et frispark. Kaiser har bare klasse. Nu har vi tabt fire af de fem seneste Superligakampe. Jeg kan ikke huske noget lignende tidligere, ikke engang i 2013, hvor vi havde en væsentligt dårligere trup. NF må se indad, truppen er efter min mening til mere. Jeg stiller mig tvivlende på om han er den rette mand til at rette op på situationen og hans attitude under flere kampe er ikke Brøndbyånden værdig. Vi skal fra nu af til at kigge nedad og minimere skaderne, så denne periode ikke sætter sig permanent i holdet. Derby på søndag. Jeg frygter lidt vi kommer med en defensiv tilgang til kampen, men håber vi kan tage den som en cup kamp og så bare give alt. Så må det briste eller bære. Andreas Larsen Skal Brøndby igen fyre en træner? Måske. Men ikke nu. Det er for tidligt efter kun 11 Superligakampe, at drage nogen konklusion, den slags vil, igen, sende os ud i kaos og det har vi ikke brug for før en emission mm. Men det er helt klart, at nu skal trænerteamet til at finde nogle andre løsninger, og det bør være sidste gang vi har spillet 4-3-3. Jeg hørte godt, at Niels Frederiksen sagde, at vi faktisk spillede 4-4-2. Det kunne må ikke se. Det lignede præcis den samme opstilling som normalt. Viljen var der. Men præcisionen manglede og så var der, igen, et hav af personlige fejl. Det er efterhånden svært at se, hvem skal få point imod, når vi ikke kan få point imod SÅ svage hold som Esbjerg og især SønderjyskE. Og hvis vi ikke snart får gang i det offensive spil og stopper med at lukke 2 mål ind pr. Kamp, så tror jeg ikke vi når hverken top3 eller top 6, og det skal vi simpelthen med den trup og økonomi vi har til rådighed!!! Jeg ved godt, at mange vil sige, at NF har en rodebutik at arbejde med. Sandt nok, men han har altså stadig langt mere kvalitet end de fleste andre trænere har at arbejde med, men han får simpelthen ikke iscenesat spillerne hvor de er bedst. Simon Hedlund er det bedste eksempel på dette. Jeg håber med alt hvad jeg har, at vi spiller 3-5-2 imod FCK på søndag. Det er en “gratis” kamp, forstået på den måde, at ingen forventer vi får point. Så lad os nu starte den nye proces, men en ny opstilling. FCK er virkelig ikke gode lige nu, og de har tilmed et hav af skader og en hård kamp i Malmø torsdagsaften, men det er nu alligevel svært at se, hvordan vi skal få point. Bud på resultat: BIF-FCK 0-1 Mikkel Lind Kul sorte september… En måned der bød på én sejr i Superligaen, og en dans på randen af den ultimative fiasko i Skive. Det er hvad september i år forkælede os hårdt prøvede Brøndby fans med. I hører ingen brok herfra på at oktober og en lang vinterpause er på vej, men inden da venter hele 9 superliga kampe, herunder to gange derby. Det første allerede på søndag, hvor vi ikke må tabe, hvilket meget sjældent er et godt udgangspunkt før PSE kommer på besøg. Jeg håber at Vilfort Park vil give os en magisk eftermiddag, og at Wilzcek & Co. rammer dagen hvor marginalerne går vores vej. Det har vi behov for. Kampen mod SønderjyskE, giver også en snert af håb og tro på mere. Vi spillede i store dele af kampen rigtig fint, og taber udelukkende på to personlige kæmpe fejl. Som Niels Frederiksen har proklameret tidligere, er han en pragmatisk træner. Det viste han endelig, ved at ændre i formationen således at vi brugte spillerne hvor de er bedst. Mukhtar havde udgangspunkt i venstre side, med frihed til at vandre ind i banen, hvilket især i første halvleg gav SønderjyskE store problemer. Derudover fik vi Hedlund længere frem, og hvor er det dog en fornøjelse at se Hedlund i dybdeløb. Det er dét han kan. Det er dét han skal. Især når vi møder et hold der ikke spiller Horsensk’. Dagens spiller var utvivlsomt Lasse Vigen. Han satte ikke mange fødder forkert, og er med sin ro, løb gennem kæderne, fornuftige placeringsevne og skarpe afleveringer, den diametrale modsætning til Radosevic. Det er åbenlyst at pege på Larsson og Schwäbe som synderne i går. Men for mig var det igen tydeligt at vi i Radosevic har en spiller der er giftig for vores ønskede udtryk. Det er ikke kun de åbenlyse fejl han laver, som ofte ender i en kort bold ud over linjen, eller et boldtab der giver modstanderen frit løb mod vores mål. For mig handler det mere om den usikkerhed hans spil giver resten af holdet. Det er helt tydeligt at de andre spillere ikke stoler på ham, og ofte undlader at spille ham. Det giver en helt enorm uro, og som holdet står lige nu, kan en håbløs og uprovokeret aktion, være nok til at vælte korthuset. Jeg synes det er dybt problematisk at manden der er vores dybe 6´er, som i den oprindelige tanke skal beskytte vores forsvar og bygge spillet op fra bunden, samtidig med at han signalerer ro og overskud, er en løs raket. Ingen tvivl om at jeg vil huske Radosevic for den vanvittige aggressivitet og flotte scoringer om 10 år, men hvis ikke han kan tillære sig de grundlæggende kompetencer en balancerende central midt skal besidde, håber jeg at Børkeeiet vil finde sine ben hurtigt, eller at CV kan finde en alternativ løsning. Taber vi til PSE frygter jeg at tålmodigheden med Niels Frederiksen kan være opbrugt, og I min optik, vil det være en fejl at stoppe samarbejdet allerede nu. Uanset holdning, bliver det en afgørende og spændende tid vi går i møde…. Nicholas Albek Avancement mod Skive. Pligtsejr, som alligevel blev en svær opgave. Det er der nu ikke noget at sige til. Alle Superligahold havde, mere eller mindre, problemer. AGF, FCK, FCM og SJE havde alle problemer. Vi skal bare være glade for at gå videre. Der var positive elementer i kampen som Vigens comeback, Mraz og Frendrups gode præstationer. Og så var der mindre gode præstationer. Hermannsson, hvis nogen er i tvivl. Mon ikke det var sidste kamp for Brøndby? Ananas i egen juice: Jeg tippede 1-1 i ordinær tid. Nederlag i Haderslev. Øv! Det havde vi godt nok ikke brug for. Endnu en kamp hvor vi laver personlige fejl som koster dyrt. Jeg hæfter mig dog ved at der var fremgang at spore. Det så også bedre ud, da vi spillede noget der mindede om en 4-4-2. Med tanke på Mraz præstation i reserveholdskampen mod FCN, så kan vi måske også forvente at se et fast makkerpar med ham og Wilczek på toppen inden længe. Men vi har problemer på enkelte positioner, hvor kvaliteten simpelthen er for lav. Radosevic er for dårlig. Hedlund er for dårlig. Larsson er for dårlig. Schwäbe er for dårlig. Mukhtar spiller for sig selv. Og man vinder altså ikke, når kun halvdelen af spillerne præsterer kontinuerligt. Derudover er det heller ikke nemt når det er 2 personlige fejl som koster mål. Desværre en helt elendig periode for Brøndby i øjeblikket. Nu venter der en kamp, hvor vi IKKE er favoritter. Det tror jeg bliver godt for os, så vi kan spille mere frit. Bud på resultatet mod FCK: 1-1 Er du enig med fanpanelet? Deltag i debatten herunder.