Fanpanelet forventer energi og power mod Esbjerg - ikke flere indendørsspillere, tak!
3point.dk's fanpanel håber, at Martin Retov vælger at spille med samme opstilling som i Herning, når Esbjerg gæster Brøndby Stadion. De orker ikke at se flere f

3point.dk's fanpanel håber, at Martin Retov vælger at spille med samme opstilling som i Herning, når Esbjerg gæster Brøndby Stadion. De orker ikke at se flere forsøg på indendørsfodbold mod Esbjerg, som er gode til at dæmme op for det spil. FOTO: Teis Markfoged Brøndby har tabt tre gange i tre kampe mod Esbjerg, men det skal der laves om på i søndagens kamp på Brøndby Stadion. Vores fanpanel varmer op til kampen. Andreas Larsen Det er en helt ekstremt vigtig kamp som vi skal spille i dag. For det første så skal vi vise, både overfor os selv og overfor vores konkurrenter, at vi godt kan spille godt mere end 90 minutter af gangen. For det andet har vi fået en livline, der faktisk kan sende os på 3.pladsen med en sejr over Esbjerg. Det havde jeg ikke forestillet mig at vi kunne få, for 10 dage siden da vi leverede sæsonens rigeste indsats imod netop vestjyderne. Vi har tabt 3 gange til Esbjerg i denne sæson. Den første gang var det tæt på tyveri det Esbjerg lavede på Brøndby Stadion. I de to kampe i Esbjerg derimod, der slap vi billigt med 1 måls nederlag. Vi bør derfor være helt klar over, hvad det kræver for at slå Esbjerg: Høj energi, hurtige pasninger og effektivitet. Jeg tør slet ikke gætte på start 11, men jeg håber vi ser noget der minder om det vi så i Herning. Jeg synes diamanten bør begraves helt. Den har aldrig rigtigt fungeret i denne sæson. Og så en lille opfordring: Kom nu på stadion! Tidligt kamptidspunkt, fint vejr og en ekstremt vigtig kamp, hvor en sejr kan give et boost, inden et svært program de næste par uger. Vi ses til kamp og sejr! Nicholas Albek Endelig en hjemmekamp igen, det føles som en evighed siden efter 2 udekampe i træk. Denne gang gælder det EfB, som i den grad har været Brøndbys kryptonit i denne sæson. Nu skal vi have ram på dem, nu skal vi have knækket koden til at slå dem. Måden man slår EfB på er ikke at have 4 indendørsspillere på den centrale midtbane, det har vi så fået bevist de seneste mange gange vi har mødt dem. Halimi spiller aldrig godt mod Esbjerg. Vi skal have powerspillere på banen, som kan blæse EfB omkuld på vores eget stadion. Derfor håber jeg at Martin Retov igen vil tage udgangspunkt i en 4-3-3 opstilling, selvom der ikke vil være nær så mange rum at løbe i som mod FCM. Men så må vi skabe overtal på siderne af dem, og løber over kanten og backerne og få slået en masse indlæg ind mod Wilzcek og Uhre, hvor Hedlund, Mukhtar og Kaiser kan samle returbolde op. Halsti og Austin har det rigtig komfortabelt med at stå foran deres keeper, hvis de har spillet foran dem. Hvis de kan se alt hvad der foregår. Men hvis vi spiller på siderne af dem, tror jeg på at vi kan skabe uro i EfB defensiven. Derfor må kampen mod EfB også gerne være en af de kampe, hvor vi får spillet en anelse henover midtbanen, for at komme hurtigt fremad. For jo kortere tid Halsti og Austin har at tænke i, jo flere fejl kommer de til at lave. Dermed får vi også sat Lungi, Kauko og Parunashvili ud af spil. De skal ikke have tid til at organisere sig, som de har fået i de seneste 2 kampe. Jeg håber at det bliver en kamp om andenbolde, og ikke en dåseåbner kamp, for så kommer vi ikke til at skabe mange chancer. Det må gerne blive en kaos kamp som Zorniger ville sige det. Bliver det en kontrol-kamp, så får vi det rigtig svært. Lykkes vi med at få fart, tempo og dynamik i spillet, så er jeg ikke i tvivl om at vi slår Esbjerg, og tager et skridt mod bronze-comebacket. Kampens forudsigelse: Jeppe Højbjerg får gult kort for tidsudtræk Bud på kampens resultat. 2-1. Vi vinder, men holder ikke clean sheet. Mon ikke at Kauko scorer med hælen? Er du enig med vores fanpanel? Deltag i debatten herunder.