3POINT
Nyheder10. dec. 2019

Fanpanelet blæser til angreb: En trup som vores SKAL være i top 3!

Der er optimisme at spore i fanpanelet, selvom det nu er blevet til tre nederlag i træk for Brøndby IF. De mener, at spillet har været til mere og ser frem til

3point person
3point.dk10. dec. 2019

Der er optimisme at spore i fanpanelet, selvom det nu er blevet til tre nederlag i træk for Brøndby IF. De mener, at spillet har været til mere og ser frem til at det forløses mod Hobro i efterårets sidste kamp. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport For tre uger siden havde Brøndby fem sejre på stribe, og man talte om at de tre næste kampe mod AGF, FCK og FCM skulle vise holdets sande styrke. Alle tre kampe er blevet tabt, men der er ikke død og ødelæggelse i deres indlæg, som er overvejende positive - på trods af den magre pointhøst. Du kan læse deres vurderinger herunder: Andreas Larsen Det er simpelthen så bittert. 3 kampe imod AGF, FCK og FCM. 0 point. Vi burde havde fået 7. Vi har spillet 2,5 rigtig gode kampe, hvor vi har bevist, at vi kan være med. Men vi har manglet kvalitet i feltene og også lidt held med bla. dommerkendelser. Og så er det super trættende, at vi aldrig formår at samle mindst 1p op. Der er ingen af de kampe vi har tabt, som vi burde have tabt. Det må vi simpelthen arbejde med. Vi ligger heldigvis stadig okay til, vinder vi over Hobro, ligger vi med med stor sandsynlighed nr.3 ved vinterpausen. Det vil være godkendt. Men med et længere perspektiv på, så er det totalt unødvendigt med så stort et hul op til København og Herning. 12 og 19 points forskel er der, men så stor forskel er der simpelthen ikke på holdene. Det er vores egen skyld det hul er så stort og vi er nød til at prøve at lukke noget af det, hvis vi seriøst skal tro på, at vi kan komme tættere på dem i de kommende sæsoner. Og det skal vi. Brøndby skal ikke være en blød mellemvare, vi skal kæmpe med på de store herregårde. Nu har vi et møde med Hobro, som SKAL give 3 sikre point. I foråret har vi er ok program med OB (U), AaB (U), Lyngby (H), FCN (U), SønderjyskE (H) og Horsens (U). Kampe der burde give minimum 12p + forhåbentlig 3 imod Hobro. Det skal vi forvente af os selv! Vi har ligaen 3 bedste trup og vi skal og vil tage en sikker 3.plads i Superligaen, selv i en opbygningssæson som denne. Iver Jakobsen 1-2, 1-2, 1-2. 3 nederlag i træk, hvor Brøndby på hver sin måde kan takke sig selv for, at der ikke blev hentet 4-7 points til kontoen. Mod FC Midtjylland mødte Brøndby en stærk modstander. De tillod ikke ret mange chancer, men Brøndby spillede til tider varieret, og kom også godt over kanterne. Niels Frederiksen var tilbage på trænerbænken, og der var igen lidt ændringer i opstillingen. Som mod ågf var der egentlig 3 backs på holdet, men denne gang spillede Mensah venstre back, Larsson højre back, mens Anthony Jung spillede venstre stopper. Hermannsson var sat på bænken, og Rosted flyttet over på højre side af Maxsø. Og Lasse Vigen spillede fra start på midtbanen, i stedet for en småskadet Mukhtar. Første halvleg blev lige, og jeg synes helt klart at Brøndby bliver snydt for et straffespark allerede i 3. minut, hvor Hedlund får kontrol med en lang bold og herefter nedlægges i feltet af Erik Sviatchenko. Sådan skulle det ikke gå, og halvlegen udviklede sig til en stillingskrig hvor ingen af holdene kom til store chancer, kulminerende med overtiden hvor Mikael Andersson i kamp med Rosted falder, og får en advarsel for film. Men Rosted så absolut ikke godt ud i situationen, og det gjorde han heller ikke senere i kampen, hvor han ikke ligger i forsvarslinjen og åbner en motorvej i Midtjyllands højre side, hvilket fører til kampens første mål. Maxsø fanges på mellemhånd, og bagest er Awer Mabil løbet fra Jung. Målet slog dog på ingen måde Brøndby ud, og få minutter senere slår Johan Larsson så efterårets bedste og mest præcise indlæg, og den nye anfører scorer på den gamle anførers indlæg. Wilczek skal bare aldrig afskrives, og det var godt at se ham score i en kamp hvor han fik utrolig lidt at arbejde med, og til tider var usynlig. Egentlig var uafgjort et fair resultat mellem to hold med respekt for hinanden, men det er ikke tilfældigt at Midtjylland ligger nr. 1, og det gør de fordi de udnytter selv små fejl, som fx da Hermannsson ikke får clearet en bold specielt godt. Det må og skal man bare gøre bedre på dette niveau, og ydermere pådrog Hermannsson sig tilmed en skade. Det er ikke sikkert at vi får Hermannsson at se mere i den gule trøje. Brøndby kan tage det med sig, at man egentlig spillede en OK eller god kamp. Men den blev afgjort på de små forskelle, som fx effektivitet i felterne. Og naturligvis det ikke givne straffespark i begyndelsen. Nu venter en mere overkommelig modstander i Hobro (dette kan siges om alle andre hold end midtjyderne, så det er ikke for at undervurdere Hobro). Med to mulige skader i forsvaret ligner det et comeback til Anton Skipper, og hvor Jung igen skal spille en af de tre stoppere (Edit: Anthong Jung har karantæne. Så må vi håbe, Rosted eller HH bliver klar). Det er svært at sige, om dette eksperiment var godt eller skidt, for Jung løste egentlig opgaven fint, og vi kom godt igennem over kanterne. Med Jung som stopper får vi også endnu en spiller der kan føre bolden frem, og hvis Brøndby IF arbejder på at slanke truppen, så vil denne manøvre betyde, at man kan sælge Hermannsson uden at købe en erstatning, og spiller Jung i midten, så spiller både Mensah og Larsson, og dermed har vi kun en enkelt back i "overskud" på bænken (Gammelby). Så må vi se hvilket niveau Skipper og Kabongo er på, når foråret starter. Skader eller ej, så er Hobro et hold der skal slås 10 ud af 10 gange. Måske Tibbling er klar til at spille fra start, og så kan vi godt forvente os en ret offensiv kamp fra Brøndbys side. Vi skal i hvert fald bruge en offensiv mand som 10'er, og hvis ikke Tibbling er klar, så må vi overveje Jobbe eller evt. trække Hedlund derned og spille Wilczek og Mraz i front. Det er årets sidste kamp, og en sejr vil lune i stillingen og holde Brøndby tæt på 3.pladsen, hvilket må være et krav i en sæson med mange bløde hold i ligaen. Vi har nu 10 sejre, men også hele otte nederlag. Mod top-3 har vi en enkelt sejr, men hele fem dumme nederlag. Her skal Brøndby forbedre sig kraftigt i foråret. Thomas Petersen Stadig 0 point ud af 9 mulige, super ærgerligt især når vi på mange parameter spiller 2 gode kampe mod nr. 1 og 2 i Superligaen. Jeg håber inderligt at man er i stand til at fokusere på alle de positive ting fra kampene (AGF undtaget), tage dem med og bygge op omkring dem. Jeg havde frygtet at man ikke var i stand til at sætte sig op i samme grad som mod FCK, men det var der ingen grund til. Indstillingen var fin kampen igennem, FCM viste bare hvorfor de pt. ligger klart nummer 1. Ja, der er et stykke vej endnu hvis vi skal kæmpe med om mesterskabet, men vejen syntes trods alt en smule kortere end den har gjort tidligere i sæsonen. Jeg syntes egentligt det klæder os at være underdogs, det virker som om spillerne har lettere ved at gå ind til en kamp hvor man har langt det meste at vinde. Larsson fik en start, positivt udtryk i mine øjne. Med en ordentlig sæson opstart osv., så tror jeg han sidder på den plads igen. Og så var det rigtigt dejligt at se Lasse Vigen med fra start igen, lad os håbe at hans skader endelig er ved at være helet. Er han klar er han en klar gevinst. Og så skal der selvfølgelig lyde en kæmpe hyldest til en polske kriger i front, han er bare et monster og virker som en der bare har det godt hvor han er. Skal han sælges, så skal der et beløb på bordet der redder de næste par års regnskaber. Efterårets sidste kamp skal dog kaste 3 point af sig, Hobro må og skal være en klub vi slår det vil pynte på rigtigt meget at tage en hjemmebane sejr i årets sidste kamp. Udgangspunktet for Hobro vil nok være lavt med fokus på dødbolde, så vi skal have hurtig boldomgang og være skarpe i forsvaret. Tager man sæsonen en mente, så kan man med rette frygte de dødbolde, så lad os nu ikke give for mange væk. I øvrigt må der efterhånden være virkelig gode odds på at vi scorer efter et hjørnespark, den ting håber jeg virkelig bliver forbedret til foråret. Er du enig med fanpanelet? Deltag i debatten herunder.

Mest kommenterede nyheder