3POINT
Nyheder6. aug. 2014

Familiær stemning til Brugges træning

Der var en afslappet stemning både til Club Brugges pressemøde på Brøndby Stadion og træning samme sted. Michel Preud'homme, belgiernes cheftræner, vil ikke lov

3point person
3point.dk6. aug. 2014

Der var en afslappet stemning både til Club Brugges pressemøde på Brøndby Stadion og træning samme sted. Michel Preud'homme, belgiernes cheftræner, vil ikke love danske Jesper Jørgensen en startplads torsdag aften. Mens den danske verdenspresse glimrede med sit fravær til Brøndby IF's pressemøde inden torsdagens Europa League kvalifikationskamp mod Club Brugge, var den belgiske mødt op med både kameraer og skriveblokke tidligt onsdag aften i Europa Lounge på Brøndby Stadion, da Club Brugge havde inviteret til deres pressemøde. Den belgiske klub var repræsenteret af cheftræner Michel Preud'homme samt Jesper Jørgensen - den ene af truppens to danskere. Den anden er den tidligere Silkeborg-spiller Jim Larsen. På trods af tilstedeværelsen på pressemødet, skal Jesper Jørgensen ikke føle sig sikker på en startplads torsdag aften. - Jeg ved godt, at det er kutyme, at spilleren, som er med på pressemødet, altid starter inde i kampen dagen efter, men sådan ser jeg ikke på det. Jeg udtager altid holdet efter den sidste træning, og der kan meget ske. På nuværende tidpunkt kan jeg ikke sige, om Jesper starter inde, sagde cheftræner Michel Preud'homme på mødet.

Afslappet Brugge-trup

I morgen torsdag vil vi her på 3point.dk bringe både cheftrænerens og den tidligere Esbjerg-spillers forventninger til kampen, som Club Brugge går ind til med en føring på 3-0 i ryggen. Kort efter pressemødet på et kvarters tid trådte en afslappet Brugge-trup ind på Brøndby Stadions græstæppe til holdets afsluttende træning inden torsdagens opgør. De fremmødte pressefolk fik lov til at overvære de første 20 minutter af træningen, som primært bestod af opvarmning og til sidst lidt kant. Som nævnt var det en afslappet flok spillere, der startede træningen. Faktisk var der en afslappet stemning hele vejen rundt, og forholdet mellem den belgiske presse og Club Brugges trænerstab og officials var nærmest familiær. Det kan måske delvis skyldes det gode udgangspunkt de har inden kampen.

Club Brugges pressemøde og træning i billeder

Mest kommenterede nyheder