3POINT
Nyheder3. feb. 2018

Falk: Det bliver en tsunami

Rasmus Falk ser frem til braget mellem FCK og Brøndby, som han forventer bliver en tsunami. FCK havde et dårligt efterår, som resulterede i, at de med nød og næ

3point person
3point.dk3. feb. 2018

Rasmus Falk ser frem til braget mellem FCK og Brøndby, som han forventer bliver en tsunami. FCK havde et dårligt efterår, som resulterede i, at de med nød og næppe holdt sig i top seks inden de gik på vinterpause. Det har Rasmus Falk nu lagt bag sig, men han bliver mindet om det, når han kigger på tabellen, hvor FCK er 17 point efter Brøndby IF. - Vi har lagt efteråret bag os, men det er selvfølgelig ikke glemt, for vi kan jo se, hvor ligger i tabellen. Men nu gælder det pokalen, og det er ikke bare en floskel, at de kampe lever deres eget liv, uanset hvordan man ligger i tabellen. De to Superliga-derbyer i efteråret var også tætte opgør, og det kan det også sagtens blive i morgen - når bare det falder ud til vores fordel i sidste ende, udtaler han til FCK.dk Læs også: Bekræftet: Santander misser pokalbrag – Se FCK’s trup her Om søndagens pokalbrag forventer den fynske tekniker, at der bliver smæk på tribunerne. - Jeg glæder mig helt vildt til at mærke stemningen i morgen. Vi har forberedt os godt her i opstarten og haft nogle rigtig gode træningsmodstandere, men det siger sig selv, at det er noget andet at komme ud foran tusindvis af tilskuere og spille knald-eller-fald-kamp. Det bliver en tsunami, udtaler Falk. Kampen sparkes i gang 12.30 og 3point.dk vil dække kampen.

Mest kommenterede nyheder