3POINT
Nyheder25. maj 2019

Fakta om Europa-playoff: Fredag aften kl. 19.00 på Brøndby Stadion

Brøndby møder fredag aften enten AGF eller Randers til en kamp om europæisk fodbold. Kampen bliver spillet på Brøndby Stadion kl. 19.00. FOTO: Teis Markfoged Su

3point person
3point.dk25. maj 2019

Brøndby møder fredag aften enten AGF eller Randers til en kamp om europæisk fodbold. Kampen bliver spillet på Brøndby Stadion kl. 19.00. FOTO: Teis Markfoged Superliga-konceptet kan være lidt kringlet, og informationen kan være lidt svær at finde frem til. Derfor tror 3point.dk, at vi kan hjælpe en del Brøndby-interesserede med denne artikel. Efter Brøndbys sejr over OB ligger det fast, at de blå/gule slutter på en fjerdeplads i Superligaen. Da FC Midtjylland vandt pokalturneringen, så giver fjerdepladsen mulighed for europæisk kvalifikation. Det kræver dog, at Brøndby sejrer i sæsonens sidste kamp. Da Brøndby har været i mesterskabsspillet, så får de glæde af hjemmebane, og der spilles ingen returkamp. Der skal altså findes en vinder på fredag, hvor kampen starter kl. 19.00. Brøndby IF bekræfter, at kampen spilles kl. 19.00 og opfordrer i øvrigt til at alle Brøndby-fans tager gult tøj på. Sæsonkort gælder naturligvis til kampen og hvis man kommer i gult, er der fri entré på J. Jensen-tribunen. Modstanderen bliver enten AGF eller Randers. Randers vandt første opgør på hjemmebane med 2-1, og søndag kl. 18.00 spilles returen på AGF's hjemmebane. Canal 9 viser kampen på TV. Fakta: Kamp om europæisk fodbold Fredag den 31. maj Kampstart 19.00 Brøndby IF vs AGF/Randers

Mest kommenterede nyheder