3POINT
Nyheder17. aug. 2014

Faizi: Vi er Brøndby, så selvfølgelig skal vi spille med om medaljer

Jamil Faizi scorede i går et enkelt mål, da Brøndby IF's U/19-hold besejrede Lyngbys ditto med 3-0. 3point.dk har talt med den talentfulde spiller. Per Frandsen

3point person
3point.dk17. aug. 2014

Jamil Faizi scorede i går et enkelt mål, da Brøndby IF's U/19-hold besejrede Lyngbys ditto med 3-0. 3point.dk har talt med den talentfulde spiller. Per Frandsen fik i går debut som træner for Brøndby IF, da hans U/19-mandskab spillede første kamp i ligaen. Til den kamp havde han blandt andet valgt Jamil Faizi (midten af billedet) til startopstillingen, hvis opgave var at bringe energi ind på holdet. - Hans idé med mig var, at jeg skulle bringe noget energi ind på holdet, hvilket jeg selv synes, at jeg gjorde. Min rolle var at komme ind som en ekstra midtbane samtidig med, at jeg skulle støtte backen. Så min position var primært som kantspiller som trækker ind og hjælper til på midtbanen, da det er en del af vores spillestil, fortæller Faizi til 3point.dk Dejligt at score Jamil Faizi fik scoret en enkelt pind, da han på et hjørne fik lov til at flugte en dalende bold i nettet. Et af karrierens lettere mål, da Lyngby lod bolden passere det forreste område i feltet. -Jeg tror, at Lyngby havde al deres fokus på Daniel Stückler, da det var ham bolden kom til, men han lod den heldigvis gå, og jeg havde taget et løb i bagrummet som aftalt. Derfra kunne jeg flugte den sikkert ind ved stolpen. Det er selvfølgelig altid dejligt at score, så jeg var godt tilfreds. - Umiddelbart var jeg meget tilfreds med kampens forløb, da vi står rigtig godt på banen og presser Lyngby gennem hele første halvleg. Afkastet af dette var også tre fine mål. I anden halvleg ændrede vi vores pres, og fortsatte med de gode takter, men kunne desværre ikke få bolden over stregen. Alt i alt en rigtig god start på sæsonen, hvor der overordnet ikke var noget at være utilfreds over. Vi skulle dog måske have puttet lidt flere i kassen. Vi er Brøndby, så selvfølgelig skal vi spille med om medaljer Næste opgave for Faizi og company er først den 30. august, hvor holdet skal en tur til Esbjerg. Generelt har den unge spiller store forventninger til denne sæson. - Forventningerne fra min side er høje. Vi er Brøndby, så selvfølgelig skal vi spille med om medaljer. Vi har et rigtig stærkt hold, og har haft nogle gode træningskampe, hvor vi vist rigtig gode takter. Blandt andet blev vi nummer to i turneringen i Holland, og så spiller vi jo en rigtig god kamp i dag. - Vi har fået to nye rigtig gode trænere, der har sat deres præg på holdet allerede. Specielt i forhold til, hvordan vores presspil skal fungere, og generelt har de sat fokus på vores teamwork. Så jeg synes, at vores chancer for at præstere et godt resultat i U/19-ligaen ser rigtig fine ud, slutter Jamil Faizi. Brøndby vandt som nævnt 3-0 over Lyngby i går. Læs referat af den kamp her.

Mest kommenterede nyheder