Fætter Agger: Vi slår Brøndby
Brøndby skal søndag til Silkeborg i Alka Superligaen. Hjemmeholdet er allerede rykket ned, mens de blå-gule kæmper om bronzemedaljer Men det får ikke Silkeborg

Brøndby skal søndag til Silkeborg i Alka Superligaen. Hjemmeholdet er allerede rykket ned, mens de blå-gule kæmper om bronzemedaljer Men det får ikke Silkeborg til at smide håndklædet i ringen på forhånd. Det siger den tidligere Brøndbyspiller Nicolaj Agger til 3point.dk. - Vi har overordnet set haft en skuffende sæson, men vi vil gøre alt for at levere et godt sidste indtryk. Det er klart at vi ikke har nået vores målsætninger, men nu har vi de sidste 5 kampe til at sætte et godt aftryk til næste sæson, og det er vi meget opsatte på, fortæller Silkeborg-topscoreren. Han fortæller samtidig at han er stærkt tvivlsom til kampen på søndag mod hans gamle klub, som han stadig har et godt forhold til. - Jeg kender mange derude, og jeg har været i klubben siden jeg var 10 år gammel. Jeg har mange gode minder om den klub, og det er klart, at det glemmer man ikke bare. Da han bliver spurgt til kampens resultat, er han ikke tvivl: - Vi vinder, og jeg tror det bliver 2-1. Kampen fløjtes i gang søndag kl. 17:00.