3POINT
Håkon Evjen officielt Brøndby billede

Brøndby IF

Nyheder17. jan. 2023

Evjen: Brøndby IF har fulgt mig tæt

Håkon Evjen er begejstret over skiftet til Brøndby IF. Klubben har fulgt ham tæt gennem flere år, siger han.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen17. jan. 2023

Brøndby IF har tirsdag hentet nyt blod til Superliga-truppen i form af 22-årige Håkon Evjen, som kommer til Vestegnen fra hollandske AZ Alkmaar på en kontrakt, der løber til sommeren 2027.

Evjen fik sit gennembrud i Bodø/Glimt i Norge og Brøndby har fulgt ham siden dengang, siger nordmanden til Brøndbys hjemmeside.

- Jeg er utrolig glad over at have fået denne mulighed. Jeg ved, at Brøndby IF har fulgt mig tæt siden min tid i Bodø/Glimt, så da interessen nu blev konkret, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville til Brøndby IF. Jeg fik et relativt tidligt gennembrud i Bodø/Glimt og norsk fodbold, og tog så skiftet til hollandsk fodbold, hvilket har udviklet mig yderligere, siger Håkon Evjen til brondby.com.

- Nu kommer jeg til Brøndby IF for at blive en del af et ambitiøst hold, og jeg glæder mig derfor rigtig meget til at trække i trøjen og komme i gang.

Håkon Evjen skal i Brøndby spille i trøje nummer 11.

Mest kommenterede nyheder