Europa analyse: Ikke godt nok

Det blev ikke til samlet avancement mod Salzburg i Champions League kvalifikationen. De to kampe blev vekslet til to nederlag. Overgangen til Europa League gruppespillet blev ikke meget bedre resultatmæssigt - og de seks kampe bragte ikke en eneste sejr med sig, Brøndby måtte tage til takke med to point på kontoen efter uafgjorte opgør hjemme mod Sparta Prag og Rangers.

Var der muligheder for mere?

De europæiske kampe endte med samlet otte kampe - fordelt på seks nederlag, to uafgjorte og nul sejre. Det med en samlet målscore på 4-15. Men var der muligheder for mere? Det er her vi kan bruge Expected Goals. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at xG (expected goals) IKKE handler om retfærdighed eller hvem der \"burde have vundet\", men er et analyseværktøj, hvor man, groft forsimplet, kan få en ide om, hvorvidt et hold havde haft mulighederne for mere eller mindre, om de egentlig præsterer \"som de statistisk set burde\", om man har forspildt mulighederne - eller om man reelt har leveret over par i forhold til hvad man statistisk set kunne forvente ud fra det skabte.

Her tager man så udgangspunkt i et holds egne skabte muligheder (xG for) og de chancer som et hold så at sige tillader modstanderen (xG imod). Det giver selv sagt at regnestykket xG (for) - xG (imod) på bundlinjen gerne skal give et plus, da der ellers statistisk set er tale om en kamp, hvor modstanderne har skabt bedre / flere chancer (og deraf en bedre sandsynlighed for at vinde) i kampen end ens eget hold.

Høstet som fortjent

Brøndby fik som fortjent ud for spil og skabte chancer. Såre simpelt. Statistisk set kunne man dårligt have forventet mere fra de otte kampe i Europa. For med 0.62 xG for, og med 1.99 xG imod i snit pr. kamp var der simpelthen så ringe en sandsynlighed for at få vægtskålen til at tippe i de blågules favør, så mere end de to point havde været en statistisk overraskelse - det blev bakket op med at de blågule med 0.5 i snit for scorede mål, og med 1.88 indkasserede mål i snit lå helt i tråd med \"det forventede gennemsnit\" ud fra skabte chancer for og imod holdet. Brøndby var altså hverken udpræget uheldige eller tilsvarende heldige. Man fik som forventet.

Et blik alene på de seks gruppespilskampe i Europla League afslørede en ringe evne til at komme til afslutninger, i og med at Brøndby skrabede den absolutte bund af samtlige 32 hold på xG skabt i alt (3.2 xG i alt) og rangerede sjette dårligst med 11.4 xG imod samlet på kontoen for chancer imod.

Det kneb også med afslutningerne, samlet igennem de europæiske kampe formåede Brøndby blot at komme til 5.25 afslutninger i snit, mens man pr. kamp indkasserede 16.5 afslutninger imod. Med andre ord, Brøndby kom frem til få og ringe afslutninger, mens der omvendt var mange og bedre afslutninger den modsatte vej.

Et spadestik dybere afslører udfordringerne i først spillet mod bolden...

Med andre ord kan vi delkonkludere, at præstationerne i Europa bar præg af en ringe offensiv evne til at skabe chancer, og en defensiv evne langt fra den soliditet der blev vist i Superligaen. Et kig på hvorfor det gik som det gik, så skal vi grave et spadestik dybere i tallene og præstationerne.

Det første spotlys skal peges mod presset. Eller den mangel på pres Brøndby ikke udøvede. En måde at måle dette på er ved at kigge på et holds PPDA-tal - det betyder meget forsimplet, hvor mange afleveringer et hold tillader modstanderne før end en presaktion udøves. I Superligaen ligger Brøndby omkring 10.00 i tiden under Niels Frederiksen - i den netop overståede europæiske kampagne lander det gennemsnitige tal på 15.57 - det er en markant forskel på Brøndby i Superligaen og i Europa, det er et Brøndbyhold som er gået markant mere på kompromis end har spillet sig eget spil på den front.

Modstanderne formåede at intensivere deres fremadrettede  afleveringer mod Brøndby på den sidste tredjedel. De blågule skulle hyppigere forsvare sig mod et øget antal afleveringer til denne zone af banen end de har skulle forholde sig til i Superligaen.

...og så i spillet med bolden

Helt grundlæggende havde Brøndby en udfordring i det etablerede angrebsspil. Fra at ramme knap 32 etablerede angreb pr. kamp i Superligaen var det tal nede på under 20 i Europa, og ydermere var det kun i 14% af tilfældene med evnen til at sætte en afslutning på angrebet (modsat 22% i Superligaen).

Generelt var banens sidste tredjedel et område Brøndby bøvlede med at håndtere i det offensive spil - for det var en stor udfordring for de blågule at få flyttet bolden hertil. Det kom til udtryk i blandt andet afleveringer til banens sidste tredjedel, hvor man blot forsøgte sig med afdleveringer hertil knap 45 gange pr. kamp modsat Superligaen, hvor samme statistik fortæller om mere end 65 forsøg pr. kamp. Kun i de to opgør mod Sparta Prag formåede Brøndby at have 25 % af deres samlede afleveringer på banens sidste tredjedel, i de øvrige opgør var man ikke en gang over 20%.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor et eksempel på et afleveringsdiagram - det var en udfordring at få bragt bolden fra bagkæden over midtbanen frem på banens sidste tredjedel.

I Europa blev der ligeledes foretaget flere lange afleveringer end normalt, ligesom man kom frem til markant færre indlæg pr. kamp (nedgang på ca. 30%). Generelt bar data på afleveringerne i de europæiske kampe præg af en manglende kvalitet på bolden. Bedst illustreret ved at de blågule i Europa formåede at sætte færre afleveringer sammen pr. angreb end i Superligaen.

I sidste instans kom det også til udtryk på antallet af boldberøringer i modstandernes felt fra Brøndbys side af. 61 berøringer i feltet blev det til i Europa League gruppespillets seks kampe - og 22 deep completions (succesfulde afleveringer indenfor en radius af 20 meter fra modstandernes mål). Det haltede i den grad med chanceskabelsen - et kig på key passes fortæller om et alt for stort læs på Simon Hedlunds skuldre. Langt det meste kreative kom fra den lille svensker, som med 3 ud af Brøndbys i alt 10 key passes stod for majoriteten på den konto.

Det betød at slutproduktet i form af afslutninger var som sukker under anden verdenskrig - en rationeret vare, og sjældent set. 29 afslutninger i seks gruppespilskampe fortæller alt. Heraf blot 10% indenfor målrammen.

Konklusion: Præstationerne var ikke til mere

Brøndby kom aldrig igang for alvor. Der var momenter, hvor man lykkedes med at holde modstanderne på et begrænset scoringspotentiale - men i de kampe løftede man aldrig den offensive byrde. De underliggende data fortæller en historie om et Brøndbymandskab med en tiltang der for ofte endte med reaktion fremfor aktion. Om et Brøndbymandskab som ikke søgte i tilstrækkelig grad at opnå, og derfor endte med en tilgang om at begrænse i stedet - og se hvad det kunne bære til.

De blågule faldt igennem på afgørende parametre. Presset var for ofte for ikke-eksisterende, og langtfra så aggressivt som i Superligaen, afleveringerne blev slet ikke sat sammen i de samme mønstre herunder et markant drop i indlæg og progressive løb med bolden ligesom den defensive struktur overordnet set blev pillet fra hinanden.

Der blev ikke spillet på de dyder som i de seneste 18 måneder bragte og bringer Brøndby succes, en europæisk kampagne med så lidt skabt offensivt set kan ikke kaldes tilfredsstillende. Defensivt formåede man ikke i samme grad som i den hjemlige liga at kvæle modstandernes offensiv.

Det første gruppespil i 16 år står derfor for mig tilbage som en skuffelse.