
Adam Møller Karlsen
Et frossent Brøndby hold taber i Viborg
Et frossent Brøndby-hold taber 1-0 i et uskønt opgør søndag aften i Viborg.

Brøndby IF gæstede søndag aften Viborg FF i en råkold domkirkeby.
Til start havde Steve Cooper endnu en gang et es eller to i ærmet i forhold til seneste startopstilling mod Randers FC.
Cooper havde valgt at bænke alle tre masterclass spillere fra seneste opgør, som talte Mathias Jensen, Jacob Ambæk og Viggo Poulsen.
Ind i stedet var kommet Benjamin Tahirovic, Nicolai Vallys og Emmanuel Dennis. Divkovic var også tilbage i startopstillingen efter sin karantæne. Han erstattede en ellers velspillende Oliver Villadsen.
Det var tydeligt at se, at der ligesom i seneste uge manglede mange relationer på Brøndby-holdet. Det kom også hurtigt til udtryk, da kampen begyndte som et sandt mareridt for Brøndby. Et lidt tøvende udspark fra Beavers gav Viborg spillerne en nem bolderobring, der førte til en hurtig scoring ved feltkanten. Scoringen blev sat ind af Kuzmic.
Udover den skrækkelige start for Brøndby, var det en begyndelse på kampen præget af tjubang fodbold. Mange boldtab fra begge hold og et spil, der ikke flyder, og veksler frem og tilbage på banen. Dog med Viborg med flest optræk til chancer og mest sammenhængende spil. Brøndby havde store problemer med at sætte flere succesfulde afleveringer sammen uden et efterfølgende boldtab.
Efter 28 minutters spil faldt kampens anden halvstore chance. Et skud fra Viborg ved feltkanten igen, tvang Beavers ned på korteste stolpe til en redning. En kamp som var meget chancefattig og uskøn at observere. Særligt for Brøndbys synspunkt.
Et indlæg efter 41 minutter til Emmanuel Dennis og et klumpspil på det efterfølgende hjørnespark må betegnes som Brøndbys eneste reelle muligheder i første halvleg, hvilket var meget symptomatisk for deres præstation, nemlig langt under niveau. Anden halvleg kunne vel kun blive bedre?
Til anden halvlegs start havde Steve Cooper valgt at Bytte Mads Frøkjær ud med Mayckel Lahdo. Et signal om, at han nok ikke var tilfreds med Brøndbys første halvleg. Fansene på udeafsnittet råbte også tydligt, at de ønskede et Brøndby hold, der skulle angribe.
Til trods for den ytring, var det Viborg, der kom frem til flere mindre muligheder ved Brøndbys felt i starten af anden halvleg.
Først efter 51 minutters spil kom Brøndby frem til en god mulighed. Endelig. Et flot indlæg blev sendt ind i panden på en spring stærk Emmanuel Dennis, der flot får den headet afsted mod mål. Desvære en anelse for højt.
Midten af anden halvleg var i store perioder en lige så rodet affære som den første. Igen meget skiftende boldbesiddelse og med mange uprovokeret boldtab, som gjorde store dele af kampen tung at se på.
Efter 69 minutters spil, foretog Brøndby deres anden indskiftning. Her byttede Tahirovic med unge Jacob Ambæk. Tahirovic fik ikke sat det aftryk, man havde håbet.
Efter 74 minutters spil havde Brøndby deres anden fine chance. Endnu en gang var det et fint indlæg, som ramte Emmanuel Dennis i panden og tvang Viborgs målmand, Lucas Lund, ud i en redning. Et flot eksekveret hovedstød. Kort efter denne chance, kom Oliver Villadsen på banen i stedet for Sean Klaiber. Som så mange andre Brøndby-spillere, var det heller ikke Klaibers bedste dag på kontoret.
Brøndby sad i det sidste kvarter på opgøret, hvor man tvang Viborg tilbage på egen banehalvdel. Et tydeligt udtryk for, at det var Brøndby, der i de sidste minutter skulle bruge det udlignende mål. Det blev i de døende minutter også til en indskiftning af unge Viggo Poulsen. Ud gik Divkovic.
Brøndbys overtag udmundede sig desværre aldrig i de store chancer pånær et enkelt skud fra distancen af Binks til slut. Dermed resulterede det i et tungt 1-0 nederlag til Viborg på en frostkold aften.
En Brøndby-kamp, der bestemt ikke vil gå over i historiebøgerne. Der manglede kvalitet og relationer i mange af vores aktioner, samt evnen til at kunne skabe farlige chancer. Det udeblev i dag.