3POINT
Nyheder4. dec. 2018

eSport: Brøndby gjorde det onde ved Vendsyssel i eSuperligaens runde 10

Brøndby eSport skulle her til aften forsøge at rejse sig oven på gårdsagens nederlag til Lyngby, som endte med at tage sejren på reglen om udebanemål. Det var V

3point person
3point.dk4. dec. 2018

Brøndby eSport skulle her til aften forsøge at rejse sig oven på gårdsagens nederlag til Lyngby, som endte med at tage sejren på reglen om udebanemål. Det var Vendsyssel som var modstanderen i eSuperligaens runde 10, og det skulle vise sig at være en overkommelig modstander for "Dingo" og "Fredberg". Brøndby eSport har ikke været lige så frygtindgydende de sidste par runder, som de ellers var da eSuperligaen gjorde sit indtog. Mandag aften bød på endnu et nederlag da Lyngby vandt på reglen om flest scorede udebanemål. Tirsdag skulle "Dingo" og "Fredberg" så forsøge at komme op på hesten igen, da Vendsyssel var modstanderen. "Dingo" og "Fredberg" gjorde rent bord og kunne tage 3 vigtige point med fra kampen. Den første kamp var "Hedegaard" mod "Dingo". Her startede "Dingo" på udebane, og han skulle dermed forsøge at give "Fredberg" det bedst mulige udgangspunkt før hans kamp. "Dingo" var i forrygende humør denne tirsdag aften og han slog sin modstander med hele 0-4, og dermed var det op til "Fredberg" at gøre det færdigt. Den anden kamp stod mellem "Fredberg" og "Aaby". Denne kamp handlede for Brøndbys vedkommende bare om, at cruise sejren sikkert hjem, og dermed sikre de 3 point til stillingen. Det gjorde "Fredberg" på fineste vis, da han med en kølig 1-0 sejr på hjemmebane sikrede den samlede sejr på hele 5-0 til Brøndby. Næste gang Brøndby eSport skal i ilden igen er på mandag når det går løs mod Hobro.

Mest kommenterede nyheder