.jpg%3F2026-07-03T14%253A11%253A07.125Z&w=3840&q=75)
Teis Markfoged
Eskild Dall skifter til FC Fredericia
Det blev ikke til en ny kontrakt for Eskild Dall, da hans tid på U19-holdet var over, og seniorfodbold stod for døren. Efter afskeden med Vestegnen har angriberen fundet sig en ny klub, denne gang går turen til det jyske, hvor Nordic Bet Ligaen venter med FC Fredericia som arbejdsgiver.

Eskild Dall takkede af i Brøndby efter slutningen på U19-ligaen, hvor angriberen stod i det vadested, der er mellem ungdomstiden og indgangen til seniorfodbold, i det Brøndby ikke tilbød U19-holdets topscorer en (ny) kontrakt, hvilket efterlod Dall fri til at søge nye græsgange.
De nye græsgange, som angriberen fremover kommer til at betræde, vil være i Nordic Bet Ligaen, hvor FC Fredericia torsdag formiddag har annonceret tilgangen af Eskild Dall på en 2-årig kontrakt. Om aftalen siger FCFs direktør Stig Pedersen:
- Sammen med Eskild vil vi udfolde potentialet, og vi har en tro på, at FC Fredericia har sikret sig en top angriber.
Eskild Dall fik sin fodboldopvækst i Silkeborg før end han skiftede til Ajax Amsterdam, for at returnere til Danmark og AGF og så afsluttende med en netop overstået kontrakt i Brøndby inden FC Fredericia altså bliver angriberens arbejdsgiver de næste par sæsoner frem til sommeren 2025.