3POINT
Nyheder17. apr. 2019

Esbjerg-træner: Brøndby spiller på en lidt anden måde nu

Brøndby-holdet spiller på en lidt anden måde nu, end det var tilfældet under Alexander Zorniger, lyder det fra Esbjergs cheftræner John Lammers. FOTO: Lasse Lag

3point person
3point.dk17. apr. 2019

Brøndby-holdet spiller på en lidt anden måde nu, end det var tilfældet under Alexander Zorniger, lyder det fra Esbjergs cheftræner John Lammers. FOTO: Lasse Lagoni Skærtorsdag skal Brøndby-spillerne en tur til Esbjerg, hvor et møde med oprykkerne fra Vestjylland venter. Det er tredje gang i sæsonen de to mandskaber mødes og Esbjerg må siges at have overhånden. Esbjerg har nemlig vundet de to første kampe mod Brøndby IF, så Martin Retovs tropper har revanche til gode. Esbjerg-træner John Lammers ser et Brøndby-hold, der spiller lidt anderledes nu end under Alexander Zorniger. - Brøndby er et godt hold, og de har fået en ny cheftræner i Martin Retov siden, vi mødte dem i februar. Holdet spiller på en lidt anden måde nu, og det har vi selvfølgelig forberedt os grundigt på, siger Lammers til Esbjergs hjemmeside. - Der er dog ingen tvivl om, at vi kommer til at stå over for en yderst kompetent rival, så vi skal virkelig være klar, hvis vi skal have den tredje sejr i streg over Brøndby i denne sæson. Esbjerg har slået Brøndby henholdsvis 1-0 og 2-1 indtil videre i denne sæson.

Mest kommenterede nyheder