3POINT
Nyheder23. jul. 2015

Eriksson vil vinde fansenes hjerter – ved at bruge sit eget

Brøndbys nye svensker, Magnus Eriksson, spiller altid med hjertet uden på tøjet. Det er netop også sådan han håber at vinde Brøndby-tilhængernes ditto. Han var

3point person
3point.dk23. jul. 2015

Brøndbys nye svensker, Magnus Eriksson, spiller altid med hjertet uden på tøjet. Det er netop også sådan han håber at vinde Brøndby-tilhængernes ditto. Han var højt elsket i Malmø. Sandsynligheden for at han vil blive ligeså højt elsket i Brøndby, er overvejende høj. Magnus Eriksson er en spiller, som vil dø for sin klubtrøje og sine holdkammerater på banen og det plejer at falde i god jord på Sydsiden og resten af Brøndby Stadion. 3point.dk tog en snak med Brøndbys nye 10’er og for ham betyder passionerede fans utroligt meget. Ved at spille med sit eget hjerte uden på tøjet, håber han på at vinde tusindevis af gule og blå hjerter. - Det betyder meget. Jeg spiller med hjertet hver eneste dag, også selvom det bare er træning eller selvom det er at skrive autografer til små børn. Jeg vil gøre det til den dag jeg ikke lever mere. Det betyder alt. - Forholdet til fansene er så vigtigt og jeg vil gerne have dem til at holde af mig. For at gøre det må jeg præstere på banen. Selvom man ikke scorer eller laver assist, hvis man så kæmper og spiller med hjertet, så skal det nok komme.

Læs også vores første interview med Magnus Eriksson

25-årige Eriksson var vant til passionerede fans i Malmø, men han glæder sig til mødet med Brøndbys tilhængere, som han har set og hørt om. Han fik blandt andet vist klip, da han var til lægetjek i klubben. - Da jeg var til lægetjek her viste træneren mig nogle klip fra en kamp mod FCK. Det var helt fantastisk. Den type fans og den passion, er det der får en til at præstere. Det er enormt vigtigt at have den opbakning omkring holdet. - Jeg har også hørt at der er enormt mange til udekampene, så det er fedt. Vi kan betale dem tilbage ved at præstere på banen og vinde kampe. Det er vores job. Hvis de holder standarden på tribunen, så skal vi nok holde den på banen. Da 3point.dk i foråret talte med Johan Larsson, fortalte han at han troede Thomas Kahlenberg tog pis på ham, da han fortalte at han skulle lave en såkaldt fenerbahce ned til Sydsiden under opvarmningen inden sin første kamp. Den episode har Eriksson godt hørt om og han vil lige rådføre sig med sin ven og landsmand inden han selv står i samme situation. - Det glæder jeg mig til. Jeg har hørt lidt om det. Jeg tror lige jeg vil snakke lidt med Johan (Larsson, red.) om det inden jeg skal prøve det første gang. - Jeg aner ikke hvad man skal gøre. Går man bare derned og danser eller hvad? Jeg er en frygtelig danser! siger en grinende Eriksson. Men på trods af frygt for at skulle danse, så glæder Eriksson sig til sin første hjemmekamp på Brøndby Stadion, hvor interviewet også fandt sted. - Fodbold er, foruden min familie, min største passion. Tilskuere som disse får dig til at yde ekstra på banen. Jeg vil bare gerne betale dem tilbage. Min første hjemmekamp bliver fantastisk, tror jeg. Det bliver helt specielt. Magnus Erikssons første hjemmekamp bliver i returopgøret i Europa League mod PFC Beroe i aften.

Mest kommenterede nyheder