3POINT
Nyheder20. jul. 2015

Eriksson motiveret af høje ambitioner i Brøndby

Magnus Eriksson har før taget rejsen med Malmø og nu håber han at tage den i Brøndby. Det er en stor motivationsfaktor for Brøndbys nye svensker, at Brøndby har

3point person
3point.dk20. jul. 2015

Magnus Eriksson har før taget rejsen med Malmø og nu håber han at tage den i Brøndby. Det er en stor motivationsfaktor for Brøndbys nye svensker, at Brøndby har høje ambitioner om topplaceringer, mesterskaber og internationale gruppespil. Brøndby har fået tilført truppen endnu et svensk islæt. 25-årige Magnus Eriksson er kommet til klubben efter et halvt år i kinesisk fodbold, som ikke gik som håbet. - Jeg havde nogle dårlige måneder i Kina og livet var ret kedeligt. Der var ikke så meget der fungerede, siger han til 3point.dk. - Da jeg først hørte om muligheden for at komme til Brøndby, var jeg ikke i tvivl. Det ville jeg virkelig gerne. Jeg er rigtig glad og mine første dage har været gode, så jeg er meget glad for situationen. Og nu starter ligaen endda på søndag og vi har også Europa League, så det bliver sjovt. - Det beviser bare, at man ved aldrig hvad der kommer til at ske i fodbold. Jeg skrev under med den kinesiske klub midt i december og nu er jeg her. Min situation i Kina var ikke så god, så da denne mulighed opstod, arbejdede alle virkelig hårdt for at få det til at lykkes. Jeg er meget glad og taknemmelig for at Brøndby har hentet mig. Jeg vil give alt på banen for at vise dem, at det var et godt valg. Eriksson fik sin debut for klubben i torsdags i Europa League-kampen mod PFC Beroe. Her blev det til et kvarters tid på højrekanten. Eriksson startede da heller ikke inde mod AGF. Formen mangler stadig lidt. - Jeg har holdt noget ferie, så jeg er selvfølgelig ikke på 100%. Men jeg føler mig bedre og bedre. Den første træning var virkelig hård. Jeg har selvfølgelig løbet i min ferie, men i timingen i forhold til bolden og bevægelserne, har jeg virket lidt stiv, men det bliver bedre og bedre. - Jeg begynder at blive klar. Jeg er ikke klar til 90 minutter endnu, det ved alle, men jeg har det godt i kroppen og når vejret er sådan her, så er der intet at klage over.

Læs også vores interview med Claus Nørgaard

At han fik spilletid på højrekanten, falder i god jord hos Eriksson selv. Den plads vil han gerne spille i Brøndby fremover, men havde vi spurgt ham for lidt mere end et år siden, havde favoritpositionen været en anden. - Hvis jeg havde fået det spørgsmål før sidste år, så havde jeg sagt som forreste angriber, helt sikkert. Men sidste år i Champions League-kampene (med Malmø, red.) spillede jeg på højrekanten og det var meget succesfuldt. Jeg spillede som en fri kant, som kunne trække ind mellem modstanderens forsvars- og midtbanekæde. Jeg kan virkelig godt lide at spille den plads. Der har man lidt mere plads at arbejde på. Men jeg spiller der hvor træneren vil have det. Så længe det er på en af de offensive pladser, tror jeg det vil komme holdet til gode. - Jeg får det bedre og bedre på højrekanten. Det er en sjov plads at spille. Og jeg kan trække ind i banen med mit venstreben. Det er en af de ting jeg gør, når jeg spiller den plads. Når du også har en højreback, som kommer med hele tiden, så udfordrer du modstandernes forsvar konstant. Jeg kan godt lide at spille på kanten, så det håber jeg også at jeg kommer til her. Hvis Eriksson kommer til at varetage højrekanten, så kommer han til at agere højreside sammen med landsmanden og kammeraten, Johan Larsson. - Jeg kan ikke huske første gang, men vi har spillet sammen på landsholdene et par gange. Det var der vi blev gode venner og vi har været det lige siden. Han er en super god fyr, så vi har holdt kontakten og hver gang vi skulle spille mod hinanden (i Allsvenskan, red.) gik vi ud og spiste sammen aftenen inden. Lige nu bor jeg hos ham, så du bør spørge ham efter denne uge hvor jeg bor hos ham, hvordan han har det med mig, griner Eriksson. - Jeg havde mange gode snakke med Johan (Larsson, red.) om skiftet hertil. Men selvom jeg ikke havde haft chancen for at tale med ham, vidste jeg at København er en fed by og at Brøndby som klub er meget professionel. Så jeg var overhovedet ikke bekymret. Jeg har følt mig enormt velkommen siden jeg kom og det er helt anderledes end det var i Kina.

Læs også om Johan Larsson, som troede Kahlenberg tog pis på ham

Magnus Eriksson glæder sig til at være en del af udviklingen i Brøndby. Han glæder sig til at være med i opbygningen af et tophold – en rejse han også var en del af på den anden side af Øresundsbroen i Malmø. Han motiveres af klubbens høje ambitioner, fortæller han. - Når man spiller i Sverige er man også tæt på den danske liga og i mit hoved har Brøndby altid været den største klub i Danmark. Da de kontaktede mig, ville jeg gerne være en del af det og være med til at spille om topplaceringer i tabellen og kæmpe med om mesterskabet. Det motiverer mig meget. - Det motiverer mig at kæmpe og spille for noget hvert år. Europa League var også en stor faktor, for det er nogle sjove kampe at spille ude i Europa. Det føltes godt med Brøndby fra den første kontakt, så jeg er glad for at det hele faldt på plads. Magnus Eriksson fik debut for Brøndby mod AGF i går.

Mest kommenterede nyheder