3POINT
Nyheder12. jan. 2016

Eriksson afviser rygter: Jeg vil blive i Brøndby

Magnus Eriksson er blevet linket med et skifte tilbage til sin tidligere klub Malmø, men det er der ikke hold i. Svenskeren selv fortæller, at han kun har fokus

3point person
3point.dk12. jan. 2016

Magnus Eriksson er blevet linket med et skifte tilbage til sin tidligere klub Malmø, men det er der ikke hold i. Svenskeren selv fortæller, at han kun har fokus på at blive i Brøndby. For et halvt år siden hentede Brøndby svenske Magnus Eriksson i kinesisk fodbold. Inden skiftet til Kina var han i Malmø, hvor han nød stor succes. Efter en mindre vellykket halvsæson i Brøndby, er Eriksson blevet kædet sammen med et skifte tilbage til den svenske klub. Men det har ikke noget på sig, siger svenskeren selv til bold.dk. - Jeg har kun været her i fem måneder, og jeg er glad for at være her. Det har ikke været så godt spillemæssigt endnu, men det kan kun blive bedre, og jeg er fuldt fokuseret på at blive her, siger Eriksson til bold.dk. - Man ved aldrig, hvad der sker, men jeg har slet ikke tænkt på Malmø, for jeg vil blive i Brøndby. Jeg har stadig mange gode venner i Malmø, som jeg taler med, og klubben står mig nært, da jeg havde en god tid der, og sådan vil det altid være, men lige nu har jeg kun fokus på at blive. Magnus Eriksson lavede et enkelt mål og en assist i sit første halve år på Vestegnen.

Mest kommenterede nyheder