3POINT
Eric Dierr

3point.dk

Nyheder30. aug. 2020

Eric Dier så op til Daniel Agger som ungdomsspiller: Agger trækker op, hvis jeg skulle vælge Brøndby

Eric Dier er meget glad for København, og fortæller i et interview at han så op til Daniel Agger som ung. Direkte adspurgt om han ville skifte til Brøndby eller FCK, så glider den engelske landsholdsspiller fint af, men får endnu engang rost Daniel Agger.

3point person
3point.dk30. aug. 2020

Eric Dier har givet et interview til bold.dk, hvor han taler om København. Her får han rost Daniel Agger ad flere omgange.

- Som ungdomsspiller var Daniel Agger en spiller, jeg kiggede meget på. Hans fremtoning på banen, måden han førte bolden frem og hans stærke venstreben, udtaler Dier blandt andet til bold.dk

Den engelske landsholdsspiller har været i Tottemham siden 2014 og spiller nu sammen med Pierre-Emile Højbjerg. I interviewet bliver han spurgt om et eventuelt skifte til dansk fodbold i slutningen af karrieren, hvor Dier bliver bedt om at vælge mellem Brøndby og FCK. Han udtaler, at tanken om at bo i København har strejfet ham, men at han ikke har overvejet at spille for et dansk hold.

- Alle mine danske kammerater, minus en enkelt, holder vist med FCK. Dog kender jeg jo både til Pierre-Emile og Daniel Agger, der har gjort sig i Brøndby. Det trækker selvfølgelig op, lyder det afsluttende.

Dier er 26 år og spiller primært på den defensive midtbane.

 

Mest kommenterede nyheder