3POINT
1670739416-20221210_Freja-Borne_3point_BrøndbyU17-mod-LyngbyBK-U17_13229.jpg

Freja Borne

Nyheder8. mar. 2023

Erem Özkul: Den her kamp kan få os tilbage på rette spor

Erem Özkul spillede en stor kamp, da Brøndby IF U/17 onsdag eftermiddag slog rivalerne fra FC København med 4-1.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen8. mar. 2023

Efter to nederlag til FC Midtjylland i forårets to første kampe, slog Brøndby IF U/17 onsdag eftermiddag tilbage, da de besejrede rækkens førerhold, FC København, med hele 4-1.

Midtstopperen Erem Özkul spillede en stor kamp og kronede den med både et mål og en assist. Han håber, at U/17-holdets forår nu kan blive kickstartet.

- Vi startede ikke så godt ud, men efter de scorede, synes jeg at vi havde kontrol over kampen frem til slutfløjtet. Vores pres fungerede virkelig godt, og vi spillede godt som hold. Spillet på bolden var virkelig godt og vi var ret aggressive i vores dueller, siger Özkul til 3point.dk.

- Det betyder meget at vi slår vores rivaler, og det er endnu bedre at vi slår dem 4-1. Den her kamp kan få os tilbage på rette spor efter vores to nederlag til FCM.

- Jeg synes, at jeg spillede en ret god kamp. Det er selvfølgelig endnu bedre, når man scorer og laver en assist, men jeg havde ikke spillet den her gode kamp uden mine holdkammerater.

16-årige Erem Özkul har kontraktudløb med Brøndby IF til sommer. Han fortæller, at der endnu ikke er nyt at fortælle om hans fremtid.

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder