3POINT
Nyheder11. feb. 2019

Erceg scorede, da Brøndby-reserverne tabte i Aalborg

Ante Erceg scorede Brøndbys eneste mål, da reserverne mandag eftermiddag tabte med 3-1 i Aalborg. Her kan du læse om kampen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport

3point person
3point.dk11. feb. 2019

Ante Erceg scorede Brøndbys eneste mål, da reserverne mandag eftermiddag tabte med 3-1 i Aalborg. Her kan du læse om kampen. FOTO: Ian Nielsen / Ian Foto Sport 3point.dk's udsendte i Aalborg: Oliver Bastholm Brøndby spillede søndag eftermiddag 3-3 i forårspremieren i Superligaen og mandag eftermiddag var der så spilletid til nogle af de spillere, som ikke var i kamp mod FC Nordsjælland, eller som ikke fik så mange minutter. Det gjaldt en udekamp mod AaB i Reserveligaen og Brøndby stillede op som følger:Benjamin BellotKevin Mensah - Hjörtur Hermannsson - Joel Kabongo - Anton Skipper HendriksenMorten FrendrupSimon Tibbling - Jesper 'Jobbe' LindstrømAnte ErcegNikolai Laursen - Kamil WilczekAaB havde også en del Superliga-spillere med og stillede med blandt andre Jakob Ahlmann, Kasper Risgård, Jores Okore, Patrick Kristensen, Oliver Abildgaard og Rasmus Thellufsen fra start.

Skidt første halvleg

Ifølge vores udsendte, Oliver Bastholm, startede AaB kampen bedst og hjemmeholdet spillede sig relativt let gennem Brøndbys forsvar, ligesom de havde klart flest chancer. Alligevel var det Brøndby, der kom foran. Ante Erceg blev sendt i dybden og var kold foran kassen. 1-0 til Brøndby. Føringen holdt dog ikke længe. Fem minutter senere blev bolden skudt op på armen af Morten Frendrup i feltet og det udløste et straffespark til AaB, som Brøndby-spillerne var meget utilfredse med. Men Kasper Risgård var ligeglad og bragte balance i regnskabet. Men det skulle blive endnu værre for Brøndby i en skidt første halvleg. Først scorede Oliver Abildgaard efter et hjørnespark og angrebet efter blev Marco Ramkilde sendt afsted på en friløber, som han scorede på. AaB fik vendt billedet fuldstændig på bare syv minutter. Hjemmeholdet var klart bedst i første halvleg og Brøndby havde ikke mange chancer.

Mensah på højreback og et par fint spillende BIF'ere

Kampen blev en mere lige og jævn affære i anden halvleg. Brøndby sad i store perioder på spillet, men det blev til ganske få store chancer i begge ender. Morten Frendrup var en af de spillere, der viste sig godt frem hos Brøndby og det gjorde han særligt efter pausen. Han kæmpede hårdt og brugte sin fysik godt. Det er også værd at nævne Ante Erceg, Nikolai Laursen og Simon Tibbling som et par af de Brøndby-spillere, der leverede fine indsatser. Laursen og Erceg lå også og byttede positioner lidt i løbet af kampen og havde begge nogle gode aktioner. Brøndby-topscorer Kamil Wilczek fik minutter i benene og fik et par muligheder i anden halvleg, men blev generelt pakket godt ind. Han fik et vrid i anklen, som Oliver Bastholm spurgte ind til efter kampen. Polakken mente dog ikke selv, at det var noget. Mange er nok interesserede i, hvordan Kevin Mensah gjorde det på højreback. Bastholm beskriver ham som aggressiv i presset og beretter videre, at han sjældent blev overspillet. De defensive problemer var større i venstresiden. På trods af en bedre anden halvleg, lykkedes det ikke Brøndby at score yderligere og årets første Reserveliga-kamp endte derfor med et 3-1-nederlag i Aalborg.

Mest kommenterede nyheder