3POINT
Brøndby Stadion, arkiv

Teis Markfoged

Nyheder21. aug. 2022

Er Ohi Omoijuanfo den nye 9er i Brøndby?

Transferrygte: Henover weekenden blev Brøndby igen sat i forbindelse med en angriber, denne gang norske Ohi Omoijuanfo, som for nuværende er på kontrakt i serbiske Crvena Zvezda. Nordmanden er rejsende i mål, og har gennem siden fodboldkarriere leveret det i alle klubber for hvem han har spillet. Spillestilen vinder måske ikke priser for kunstfærdighed og elegance, men trods en ranglet statur og store bevægelser leverer Omoijuanfo kontinuerligt varen. Mål. Læs mere om spilleren der rygtes til Brøndby her.

3point person
Kasper Pedersbæk21. aug. 2022

Ohi Omoijuanfo har sit fodboldophav i det norske, hvor Lillestrøm er første registrerede klub for nordmanden. Siden da har karrieren bevæget sig over Jerv, KuPS, Stabæk og Molde - inden karrieren tog ham til serbiske Crvena Zvezda i starten af 2022.

Den primære placering gennem knap 19.000 minutters seniorfodbold har været i forreste kæde som angriber med enkelte afstikkere på fløjen og som offensiv midtbane, men det er ubestridt som angriber at Ohi Omoijuanfo kommer til rette med sine kvaliteter.

Rejsende i mål

Den lange angriber - som står listet til at måle 188 cm - har fra sine første sæsoner været leverandør af mål startende i Jerv i den næstbedste række videre over sine næste klubber. Med lige knap 19.000 registrerede seniorminutter siden 2015 har Ohi Omoijuanfo præsteret 0.56 mål på 0.56 xG pr 90 min.

Nordmanden leverer en bred pakke af kompetencer på afslutningensfronten. Men den helt store styrke er den kliniskhed hvorpå de bliver udført. Der er kvalitet og omtanke fremfor tankeløse skud i det blinde. Han er klog og dygtig til at udføre den rigtige afslutning.

Afslutningerne sker fortrinsvis fra positioner i feltet, og Ohi Omoijuanfo er da også afhængig af sit hold til at blive sat op i positionerne. Men - når det er sagt, så kan Ohi Omoijuanfo også blive sat op på mange forskellige måder. Han er ikke så endimensionel som en højde på knap 190 cm ellers kan give anledning til a tro.

Ohi Omoijuanfo mestrer dybdeløbene, hvor han med sin fysik kan skærme modstandernes defensivespillere, og med sin relativt fornuftige fart kan skabe den nødvendige fremdrift, kombineret med en kantet, men ganske stabil og solid teknik, til at drive bolden fremad.

På samme tid er Ohi Omoijuanfo også dygtig til at tage positionerne i dangerzone, hvor han lurer på riposter og indspil langs jorden fra sine holdkammerater. Indlæggene dyrker han også, hvor han med sin højde er et naturligt fokuspunkt - uden det dog er et muskelsvulmende targetman bæst af en angriber som nordmanden kan beskrives som.

Bidrag på banen

Målene er og bliver Ohi Omoijuanfos bidrag på fodboldbanen. Man skal ikke forvente en større mængde skudassists eller chanceskabende afleveringer fra den lange angriber til sine holdkammerater. Dermed ikke sagt Ohi Omoijuanfo ikke kan spille med ryggen mod mål og agere opspilsstation, det kan han sagtens, men det er ikke ham der lægger den chanceskabende aflevering kamp efter kamp. Igennem seniorkarrieren snitter han 0.09 assist pr. kamp - Ohi Omoijuanfo afslutter angrebene, han starter dem ikke.


1661055003-Skærmbillede2022-08-21kl.06.09.16.png

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenstående er fra hans sidste sæson i norsk fodbold, hvor han i Molde præsterede 27 ligamål som topscorer i den bedste norske række. Ohi Omoijuanfo ramte 3.44 skud med omkring 50% træf indenfor målrammen. Det er heller ikke en konstant udfordrende offensivspiller Brøndby vil få på holdet, såfremt Ohi Omoijuanfo kommer til klubben. Det er sjældent mere end 3-4 udfordringer pr. kamp, ikke noget tal der topper statistikkerne.

Typen på banen

Ohi Omoijuanfo er først og fremmst en skarpretter. Han leverer mål, og han leverer dem alsidigt: med fødderne, med hovedet - på opspil langs jorden, på indlæg eller på riposter. Han afslutter klogt og hurtigt - er dygtig til at modtage bolden og afslutte på den næste berøring. Aftrækket er kort. Men det kræver et hold at få ham til at fungere, Ohi Omoijuanfo skaber ikke chancerne selv, han afslutter dem.

Men Ohi Omoijuanfo magter også at spille med ryggen mod mål. Han kan vende og løbe på de forsvarer der måtte gå i ryggen på ham. Men han kan også lægge bolden af til sine medspillere.

På flere måder minder Ohi Omoijuanfo i statur og spillestil om Niklas Helenius fra Silkeborg. Ranglet og høj, fysisk stærk og dygtig afslutter. Uden det dog er fysikken der er den dominerende faktor, men derimod de kloge afslutninger. Begge med et godt spil for helheden på banen, men begge også glubske afsluttere i boksen.

Med Ohi Omoijuanfo ville Brøndby i mindre grad få en fysisk kriger som i Sebastian Andersson, men derimod i større omfang få en teknisk dygtig afslutter. Ohi Omoijuanfo er dog stadig den mest komplette 9er af de angribere der er rygtet til Vestegnen.

Mest kommenterede nyheder