Er Brøndby i fare for at bryde Financial Fair Play?

I snart 10 år har UEFA benyttet Financial Fair Play-regelsættet til at straffe klubber, der bruger flere penge, end de har. Og med adskillige store underskud må Brøndby siges at falde i den kategori. Men er Brøndby så også i fare for at blive straffet? Konklusionen er nej. Foto: Ian Nielsen / Ian Foto Sport Hvis du hørte sidste uges BrøndbyLyd-udsendelse om halvårsregnskabet, så vil du også vide, at en lytter undervejs spurgte, om Brøndby risikerer at blive straffet for brud på Financial Fair Play. Det kunne panelet på stående fod ikke svare på, og derfor har vi på 3point.dk sat os for at undersøge sagen. Men lad os først lige få slået fast, hvad Financial Fair Play - fra nu af FFP - er. Det blev præsenteret i 2009 og effektueret året efter. Idémanden var daværende UEFA-præsident Michel Platini, som med bekymring fulgte fodboldklubbernes økonomiske overforbrug. I dag er FFP en del af et UEFA-program, der går under navnet ‘Protecting the game’. Og helt kort fortalt er FFP altså en række regler, der begrænser klubberne i at bruge voldsomt mange flere penge, end de tjener. Overholder en klub ikke reglerne, er der en række sanktionsmuligheder lige fra bøder og indsnævring af europæisk trup til udelukkelse fra europæiske turneringer, som det er tilfældet for AC Milan i denne sæson. Vi vil ikke opliste alle FFP-reglerne i denne artikel, men hvis du er nysgerrig, kan du få et hurtigt overblik over reglerne her.

Hvor står Brøndby?

Lad os gennemgå de primære punkter. Hvor mange penge må en klub bruge? Det er faktisk relativt simpelt at svare på. I FFP opererer man med tre-årige perioder til at vurdere den økonomiske situation i en klub. Den seneste periode hed 2015/2016-2017/2018, og da Brøndbys regnskabsår følger kalenderåret, er det ikke helt simpelt at lave en præcis udregning. Men inden for sådan en treårig periode må en klub ikke have et samlet underskud på mere end fem millioner euro. Dog er beløbet 30 millioner euro, hvis klubben har en ejer, der kan dække underskuddene (hvordan UEFA så afgør, om ejeren kan og vil det, er ikke rigtigt til at blive klog på). Men med en omsætning på under 200 millioner om året og en ejer, der formentlig vil blive klassificeret som i stand til at dække underskud, skal der virkelig gå meget galt, før Brøndby taber mere end 200 millioner i løbet af tre år. Ikke mindst fordi visse udgiftsposter ikke tæller med i regnskabet. Det gælder investeringer i stadion, træningsfaciliteter, ungdomsudvikling og kvindefodbold. Brøndby har gennem en årrække investeret relativt tungt i de tre førstnævnte poster, og derfor vil det treårige underskud i realiteten skulle være markant højere end 200 millioner, før man kommer i problemer. Det er næppe realistisk. Heller ikke selvom man faktisk havde et underskud på 266,7 millioner alene i 2012. Underskuddet skyldtes netop, at man havde foretaget en massiv nedskrivning af værdien på stadion, og derfor vil denne “udgift” (en nedskrivning involverer ikke likvide midler) ikke tælle med i FFP-regnskabet. Bemærk, at den tilladte størrelse på underskud løbende er blevet sænket og formentlig vil blive det igen i fremtiden. For klubber af Brøndbys størrelse vil det dog fortsat være taknemmeligt at skulle holde sig inden for disse beløbsgrænser, som gælder på tværs af alle klubber og altså ikke er relative til størrelsen på omsætningen eller lignende. Endelig er det også en forudsætning for overholdelse af FFP, at man ikke skylder medarbejdere eller skattevæsnet penge, og at man ikke har transfergæld, som er mere end et år gammel. Eftersom f.eks. manglende lønudbetalinger i Danmark lynhurtigt resulterer i konkursbegæringer, er det formentlig et tænkt eksempel, at forsinket løn skulle resultere i FFP-problemer - klubben ville ganske enkelt være erklæret konkurs inden da. Sponsorater og FFP Indtægter fra sponsorater udgør en stor del af en klubs omsætning og er derfor et oplagt sted at øge sin omsætning for dermed at få lov til at øge, hvor mange penge man må bruge - ikke mindst hvis klubejeren f.eks. helt eller delvist ejer hovedsponsoren. Det er som bekendt ikke tilfældet i Brøndby, hvor Jan Bech Andersens selskab Voluntas kun er en mindre sponsor. Men Brøndby har faktisk været tæt på en situation, der måske kunne komme på kant med FFP - sponsorater skal nemlig sælges til en realistisk markedspris. Tilbage i 2008 indgik man et kæmpesponsorat med Kasi og Jesper Nielsen, blandt andet også et stadionsponsorat som havde til hensigt at bevare Brøndby Stadions navn. Jesper Nielsen ejede ikke Brøndby dengang, men havde tingene ikke udviklet sig i den retning, de gjorde, er det nok et sandsynligt scenarie, at han var blevet storaktionær om ikke andet. Og så er det relevant at spekulere i, om FFP havde vurderet sponsoratet til at være til markedspris. Her skal det tilføjes, at der ikke findes objektive kriterier for, hvordan dette vurderes. Det er op til individuel vurdering fra sag til sag.

Konklusion

Brøndby er ikke i fare for at blive ramt af FFP. Det skyldes til dels, at økonomien i dansk fodbold ikke er større, end at ganske meget skal gå galt for at komme op i den beløbsmæssige størrelsesorden, hvor det bliver problematisk. Og så skyldes det, at Brøndby formentlig er kategoriseret som en klub med en ejer, der kan dække underskuddene, hvilket altså seksdobler det tilladte underskud. Samtidig er det et krav i FFP, at kapitalindsprøjtninger udløser en modydelse i form af for eksempel aktier, og det er netop derigennem, at Brøndby har hentet ny kapital gennem mange år, så det er altså ikke problematisk. FFP dikterer også, at man ikke må have en negativ egenkapital. Men en negativ egenkapital vil i forvejen gøre det svært at opnå Superliga-licens fra DBU, og så kan man spejde særdeles langt efter europæisk fodbold. Brøndbys egenkapital er da heller ikke i umiddelbar fare for at blive negativ.