3POINT
Nyheder9. mar. 2015

Enig Brøndby-bestyrelse bakker op om Thomas Frank

På trods af svigtende resultater i forårets første fire kampe, bakker en enig Brøndby-bestyrelse op om Thomas Frank. Man ønsker kontinuitet, forklarer Jan Bech

3point person
3point.dk9. mar. 2015

På trods af svigtende resultater i forårets første fire kampe, bakker en enig Brøndby-bestyrelse op om Thomas Frank. Man ønsker kontinuitet, forklarer Jan Bech Andersen. Der er blevet sagt og skrevet meget om Thomas Frank og de manglende point i Brøndby i de sidste dage. Præstationerne har været fine, men resultaterne har haltet. Derfor begyndte flere medier at insinuere, at en trænerfyring kunne ligge lige om hjørnet. I dag holst Brøndby et ordinært bestyrelsesmøde, hvor Thomas Franks situation blev berørt i 30 sekunder. - Vi havde et ordinært bestyrelsesmøde i dag, og det er klart, at med alle avisskriverierne berørte vi det med Thomas (Frank, red.) i cirka 30 sekunder, siger storinvestoren i Brøndby, Jan Bech Andersen, til TV2 Sport. - Det er en fuldstændig enig bestyrelse, der bakker op og er fast besluttet på kontinuitet, og at vi skal bygge videre på den fremgang, vi har oplevet. Thomas Frank har været træner i Brøndby siden sommeren 2013.

Mest kommenterede nyheder