Enemark og Hauervig rykkes op i Superliga-truppen
Brøndby rykker U/19-talenterne Christian Enemark og Casper Hauervig op i Superliga-truppen, skriver klubben på sin hjemmeside. Brøndby-truppen bliver suppleret

Brøndby rykker U/19-talenterne Christian Enemark og Casper Hauervig op i Superliga-truppen, skriver klubben på sin hjemmeside. Brøndby-truppen bliver suppleret af to unge talenter, som rykkes op i truppen fra klubbens U/19-hold. Der er tale om Christian Enemark, der kan spille højre back og midtstopper, og keeperen Casper Hauervig. De er begge blevet rykket op med øjeblikkelig virkning og på Brøndbys hjemmeside står Enemark til at have fået trøje nummer 28, mens Hauervig står til nummer 40. - Både Christian og Casper er spillere, vi tror, går en rigtig god fremtid i møde. De er ærgerrige, hårdtarbejdende og har vist, at de vil være med på højeste niveau, siger Troels Bech til Brøndbys hjemmeside. - Sammen med trænerne i Brøndby Masterclass har de taget et stort ansvar for egen udvikling, og vi glæder os altid lidt ekstra, når tilføjelser til Superliga-truppen kommer fra egne rækker. Det er et cadeau til det gode arbejde, der hver dag bliver gjort Brøndby Masterclass, at vi nu har tre U19-spillere i Superliga-truppen. Christian Enemark debuterede i sidste sæson i Superligaen, da han startede inde i en udekamp mod SønderjyskE.