3POINT
Nyheder10. sep. 2019

Endnu en landsholdsassist af Mathias Kvistgaarden

Det danske U/18-landshold sluttede godt af ved miniturneringen i Holland med en sejr på 4-1 over USA. Mathis Kvistgaarden kronede en fin turnering med endnu en

3point person
3point.dk10. sep. 2019

Det danske U/18-landshold sluttede godt af ved miniturneringen i Holland med en sejr på 4-1 over USA. Mathis Kvistgaarden kronede en fin turnering med endnu en assist. Brøndby-angriberen var endvidere indblandet i yderligere en dansk scoring. Mathias Kvistgaarden havde aldrig før været indkaldt til et af de danske U-landshold, da Brøndby-angriberen i sidste uge sammen med resten af U/18-landsholdet fløj til Holland for at deltage i en stærkt besat firenationers turnering. Mandag aften blev den tredje af Danmarks kampe spillet, og nu har Kvistgaarden tre landskampe på CV'et. Det blev til en startplads og fuld tid mod de regerende U/17 Europa-mestre for årgangen, Holland, og en indskiftning mod Mexico. Endelig blev det til endnu en startplads og 70 minutter mandag aften mod USA. Mens Danmark havde tabt de første to kampe, havde USA vundet deres mod de samme to modstandere. På forhånd set måtte amerikanerne med andre ord betragtes som favoritter inden mandagens opgør, men det kunne ikke ses, da først dommeren havde fløjtet op. Det endte med en sikker sejr til Danmark på 4-1 efter 2-0 ved pausen og en føring på 4-0 undervejs. Mathias Kvistgaarden ved med i målene til både 2-0 og 3-0. Først sendte Brøndby-angriberen et frispark ind over til det bagerste område i feltet, hvor FCK's Jacob Haahr kom til og headede bolden ind. Siden slap Kvistgaarden fri i venstre side og kom til afslutning. Keeperen reddede dog, og en dansk afslutning blev efterfølgende blokeret. Dommeren dømte for hands, og på det efterfølgende straffe scorede Mads Hansen fra FCM. Ved de øvrige to danske scoringer til henholdsvis 1-0 og 4-0 blev amerikanerne presset til at lave selvmål. Midtvejs i anden halvleg reducerede USA til slutresultatet 4-1 ved Noah Jones fra RB Leipzig. Med 20 minutter plus tillægstid tilbage forlod Mathias Kvistgaarden banen efter en fin indsats med blandt andet en assist på et indøvet frispark. Samtidig med kampen mellem Danmark og USA spillede Mexico mod værterne fra Holland og vandt 2-1. Næste opgave for det danske U/18-landshold er to venskabskampe til oktober mod Schweiz. Begge kampe spilles i Montreux. Kampen i tal Danmark - USA 4-1 (2-0) 25. minut: 1-0; selvmål 41. minut: 2-0; Jacob Haahr 54. minut: 3-0; Mads Hansen (straffe) 62. minut: 4-0; selvmål 65. minut: 4-1; Noah Jones

Mest kommenterede nyheder