Endnu en Brøndby-skade: Uhre ude i tre uger
Onsdag meddelte Brøndby IF at Simon Tibbling var skadet og må sidde ude i tre måneder. Men en ulykke kommer sjældent alene. Nu er også angriberen Mikael Uhre bl

Onsdag meddelte Brøndby IF at Simon Tibbling var skadet og må sidde ude i tre måneder. Men en ulykke kommer sjældent alene. Nu er også angriberen Mikael Uhre blevet skadet og må sidde ude i tre uger med en mindre skade. FOTO: Teis Markfoged Brøndbys offensiv er hårdt ramt i denne uge. Søndag måtte Simon Tibbling forlade banen i Hobro på krykker, og det viser sig at han er ude i tre måneder med et træthedsbrud på foden. Men en ulykke kommer som bekendt sjældent alene, og det er da heller ikke tilfældet for Brøndby IF. Nu er angriberen Mikael Uhre også meldt skadet. Uhre har pådraget sig en mindre skade efter en duel i Hobro-kampen, og er ude i et par uger. Det meddeler Brøndby IF på deres hjemmeside, uden dog at komme nærmere ind på hvad skaden indebærer. Mikael Uhre slutter sig dermed til skadeslisten, som også omfatter Simon Tibbling, Lasse Vigen og Joel Kabongo. I sidste sæson var Mikael Uhre nummer to på Brøndbys interne topscorerliste med otte mål.