3POINT
Nyheder3. maj 2016

En håndfuld Brøndby-talenter skal i aktion for Danmark

Fem talenter fra Brøndby Masterclass trækker i løbet af de næste uger i landsholdstrøjen. Den største og vigtigste opgave kommer keeper Casper Hauervig på samme

3point person
3point.dk3. maj 2016

Fem talenter fra Brøndby Masterclass trækker i løbet af de næste uger i landsholdstrøjen. Den største og vigtigste opgave kommer keeper Casper Hauervig på sammen med U/17-landsholdet.FOTO: Søren Weber JuulI løbet af maj skal de tre yngste danske landshold i aktion rundt omkring i det østlige Europa. Der er udtaget en håndfuld spillere fra Brøndby IF til de tre trupper, hvor U/17-landsholdet står foran den klart vigtigste og sværeste opgave - EM-slutrunden i Aserbadjan. Eurosport transmitterer på deres kanaler fra flere af kampene ved slutrunden, hvor Danmark er kommet i pulje med Frankrig, Sverige og England. To hold går videre til kvartfinalerne. De rød/hvide spiller den første kamp på fredag den 6. maj og er allerede på plads i det store land mod øst. Noget overraskende fandt landstræner Jan Michaelsen kun plads til en enkelt spiller fra Brøndby IF i form af den talentfulde målmand Casper Hauervig, som endda nok er tiltænkt en rolle som reserve for Lyngbys Oskar Snorre Olsen. Gennem kvalifikationen har Andreas Bruus, Christian Enemark og til dels Karl Dines Appelt ellers været faste i den danske trup.

Til Montenegro og Polen

Det danske U/18-landshold skal 10. og 12. maj spille to landskampe på udebane mod Montenegro, og her har landstræner Per Holm fundet plads til tre talenter fra Vestegnen. De tre er målmand Jacob Pryts Larsen, midterforsvarer Joel Kabongo og venstre back Gregers Arndal-Lauritzeen. Endelig skal U/16-landsholdet spille en stærkt besat UEFA Development turnering i Polen i perioden fra den 17. til den 23. maj. Modstandere udover værtsnationen er Hviderusland og Schweiz. Her er Per Holm også landstræner, og han har fundet plads en enkelt fra Brøndby IF. Den bomstærke og målfarlige midterforsvarer Anton Skipper Hendriksen er blandt de indtil videre 18 udtagne spillere. Efter den kommende weekend udtages yderligere to spillere, men det ligger ikke i kortene, at det skulle blive til flere fra Vestegnen.

Kampprogram

U/16-landsholdet (UEFA Development turnering i Polen): 18/5: Danmark - Schweiz kl. 13:00 i Pruszcz Gdanski 20/5: Hviderusland - Danmark kl. 13:00 i Starogard Gdanski 22/5: Danmark - Polen kl. 11:00 i Pruszcz Gdanski U/17-landsholdet (EM-slutrunde i Aserbadjan): 6/5: Frankrig - Danmark kl. 17:00 på Dalga Arena (Eurosport 2 - live) 9/5: Danmark - Sverige kl. 12:00 på Baku Olympic Stadium (Eurosport - live) 12/5: Danmark - England kl. 17:00 på Baku Olympic Stadium Kvartfinaler spilles 14. og 15. maj, semifinaler 18. maj og finale 21. maj. U/18-landsholdet (landskampe i Montenegro): 10/5: Montenegro - Danmark kl. 17:00 i Podgorica 12/5: Montenegro - Danmark kl. 17:00 i Podgorica

Mest kommenterede nyheder