En glad Gustaf Nilsson: Jeg kan nu gå igen
En glad Gustaf Nilsson har nu smidt krykkerne og kan gå igen. Den kommende Brøndby-angriber flytter til Danmark på mandag. På fredag bliver Gustaf Nilsson stude

En glad Gustaf Nilsson har nu smidt krykkerne og kan gå igen. Den kommende Brøndby-angriber flytter til Danmark på mandag. På fredag bliver Gustaf Nilsson student, og på mandag flytter angriberen til Danmark og Brøndby. Her tiltræder den 19-årige svensker en kontrakt over fire sæsoner hos de blå/gule på Vestegnen. - Det bliver rigtig sjovt at komme til et nyt hold og et nyt land. Nu hamdler det bare om at komme i gang og blive rask så hurtigt som muligt, så man kan spille kampe igen. Først og fremmest vil jeg bare blive rask. Siden er målet at kæmpe mig ind i startelveren og spille kontinuerligt, siger Gustaf Nilsson til FottbollDirekt.
Har smidt krykkerne
Den kommende Brøndby-angriber brækkede tilbage i april en knogle i foden under en kamp mod de svenske mestre fra IFK Norrköping og kunne se frem til at sidde ude i omkring fem måneder. Nu begynder det imidlertid at lysne for den snart tidligere Falkenbergs FF-spiller. - Jeg kan nu gå igen. I denne uge har jeg smidt krykkerne, som jeg havde i seks-syv uger, mens jeg gik med gips. Det føles utrolig skønt. Genoptræningen går planmæssigt fremad, afslører en glad Gustaf Nilsson. Brøndby IF starter træningen op til den kommende sæson på tirsdag.