En dybere bagkæde mod Randers

Mod Randers var det første kamp efter fyringen af Alexander Zorniger som træner for Brøndby. Hvilke forandringer havde den midlertidige trænerduo Retov og Jaisle ladet ramme Brøndbymandskabet? 3point.dk har igen taget de taktiske briller på og kigget nærmere på Brøndbys indsats i 2-1 sejren mod Randers søndag, hvor en dybere bagkæde var en af de få mærkbare ændringer i det taktiske setup. Foto: Joh-foto Randers stillede fra start i en klassisk 4-4-2, hvor man havde placeret to kanter i form af Saba Lobzhanidze og Mikkel Kallesøe, som skulle skabe det offensive i samarbejde med de to angribere Stokke og Egho, mens Randers to centrale midtbanefolk skulle tage slagsmålene centralt og hurtigt få ekspederet bolden ud på kanterne. Brøndby havde bevaret diamenten på midtbanen, men forsøgt at gøre den mere teknisk anlagt ved at flytte Mukhtar ned fra 10'er positionen til en plads som 8'er og på den måde gjort plads til Simon Hedlund som ny 10'er og med Laursen i front. Brøndbys opspil var i kampens indledning meget forkrampet. Her skal Radosevic rises en del, da den defensive midtbanemand i den grad ødslede boldene væk - intet mindre end 10 fejlafleveringer i fødderne på en modstander lavede han i kampens første 38 minutter. Han spillede sig dog herefter op, og havde blot 1 fejlaflevering i resten af kampen. [caption id="attachment_48245" align="aligncenter" width="928"] Boldtab - Venstre: fejlafleveringer / højre: boldtab ved fysisk duel[/caption] Men det satte sit præg på kampen, og Randers havde held med at presse Brøndbys defensiv, hvor hjemmeholdet vaklede i at sætte presset ind. Det blev dog bedre efter et kvarters tid. Langsomt begyndte Brøndby at kæmpe sig ind i kampen. Det skete primært med baggrund i at Randers fik sværere og sværere ved at etablere opspillet bag Brøndbys backer, da den defensive bagkæde lå dybere hos Brøndby med deraf mindre bagrum at løbe i. Den dybe bagkæde En ting der har været Brøndbys akilleshæl har været de lange bolde ned bag midtstopperne fra modstanderen, som har ført til løbedueller. For at forhindre det havde Retov helt generelt justeret Brøndbys preslinje - og trukket denne længere tilbage på banen - og så var Brøndbys bagkæde helt klart instrueret i at falde langt tidligere. Og det virkede. Randers blev ikke farlige ved dropbolde ned bag bagkæden. Hvis vi tager udgangspunkt i grafikken ovenfor, så falder hele bagkæden. Det står i situationen klart at det bliver Röckers duel, de andre falder ind, lukker af bag ham og lader så Brøndbyanføreren gå frem i duel. Tidligere havde Brøndby bagkæden stående oppe på midterlinjen med et længere tilbageløb som følge. Mod Randers var bagkæden flyttet længere tilbage, og de to midtstoppere kunne tage duellerne retvendt mod bolden i stedet for i løb ned mod eget mål og ryggen til bolden. Det gjorde at Randers' opspil langt henad vejen blev stækket. For væk var mulighederne for løbeduellerne mod Brøndbydefensiven, hvorfor rådvildheden begyndte at snige sig ind og Randers blev trykket længere tilbage på banen. Mukhtar som 8'er Tanken bag ved at spille Mukhtar som 8'er var at gøre midtbanen mere boldfast i forsøget på at styrke det etablerede spil, og gøre plads til Hedlund. Og den tanke var og er ikke så dum endda. For det kan også gøre Brøndby langt mere fleksible rent taktisk end længe set. For med Simon Hedlund som 10'er har Brøndby en meget anderledes type end Mukhtar og Halimi (som er de to der typisk har dækket den plads). Hedlund kan som 10'er true i dybden med sin hurtighed, men han kan også, som det blev set mod Randers flere gange, flakke ud på kanten. Og her åbner sig nogle spændende muligheder for Brøndby. For med Hedlund der flakker ud på kanten åbner det et rum han forlader på midten. Et rum som i tilfældet oven på grafikken viser udnyttes af Mukhtar til at søge op i. Det betyder også at rent taktisk kan Brøndby spille en afart af 4-3-3 med Hedlund der flakker ud på kanten som angriber, og lade Laursen droppe ned som wingangriber, mens Wilczek holder positionen som midterangriber. Det åbner så yderligere op for, hvis vi antager at det er Mukhtar som søger op i det rum og bliver en slags offensiv midtbane, at der er to centralemidtbanespillere tilbage. Her har jeg en forsigtig drøm om at Brøndby på den måde kan udnytte Radosevic potentiale bedre ved at give ham en spilfordelende makker (og spille med to 6'ere), som måske ikke skal tage det samme antal slagsmål i defensiven, men mere fordele spillet. Her kunne Kaiser måske få udnyttet sit potentiale. Han har evnerne til at aflevere på første eller anden berøringen, og det ville tage noget af presset på Radosevic som ene spilopbygger nedefra. Uprovokerede fejl og en ringe bane Græstæppet var usandsynlig ringe, og bolden mistede til tider fart, når den ramte en "sandbanke". Det påvirkede naturligvis også Brøndbys opspil. I flere tilfælde virkede det lidt som om Mukhtars berøringer ikke sad ordentligt, og det eksponerede til tider Brøndbydefensiven, da han i et par tilfælde mistede bolde på vitale steder centralt på banen. På samme vis havde både Röcker og Jung nogle meget atypiske dårlig teknisk udførte afleveringer, her kunne jeg godt have tænkt mig, at der blev spillet mere simpelt. Opspillet behøvedes, på en så ringe bane, ikke være så poleret som man til tider forsøgte sig med. Hedlund havde endnu en situation på fløjen, hvor han i virkeligheden bare skal gå dybt og direkte i banen og tvinge Kopplin til at lave et udfald, men han vælger en tværpasning som slet ikke finder vej til Laursen på midten. Det er den slags uprovokerede fejl som skal udryddes. Og kan Hedlund det, så styrker det bare mine tanker om ham som en mand med Pukkis styrker, herunder farten. En taktisk justering af Randers I pausen justerede Randers til en 3-5-2. Og det hjalp dem til at sidde på indledningen til anden halvleg. Rollerne blev byttet om. Randers benyttede sin nye formation til at kyse Brøndbys centrale akse, og lade de to wingbacks støde højt op, og ved hjælp af en angriber der trak ud til siden, skabe overtal mod Brøndbys backs. Fra at have +60% af boldbesiddelsen kom Brøndby på hælene, og Randers sad på bolden i tæt ved 65% af tiden fra det 45. til det 60. minut. Herefter spillede dommerens udvisning af Marxen en rolle, den skal Brøndby være glade for. Med en mand i undertal gik Randers over i en 4-4-1, hvilket langsomt gav dem mindre og mindre boldbesiddelse - og var med til at gøre livet for Brøndbys defensiv lidt nemmere. For det er meget sigende, at der var en verden til forske før og efter Randers' taktiske justering i pausen (og i tiden frem til udvisningen). Konklusion Det var stadig et sårbart Brøndbyhold der spillede kampen mod Randers. Men fra at patienten kom ind på akutafdelingen med åbne sår, så er blødningerne indtil videre stoppet. Med nogle forholdsvis simple manøvrer har Retov indtil videre syet sårene. Men syningen er ikke stærk, ingen sår er vokset permanent sammen. Sårbarheden kommer til udtryk ved det overtag i kampen, som Randers formår at skabe med en simpel justering i anden halvleg og indtil udvisningen. Men med den sænkede defensive linje blev første skridt taget til forhåbentlig at tætne defensiven lidt. Vi skal lade vores midtstoppere tage duellerne hvor de er bedst - nemlig retvendte med ansigtet mod bolden og modstanderens mål. Så skal de uprovokerede fejl lægges på hylden. Træd på bolden i stedet for altid at forsøg vinderafleveringen i dybden. Nu skal der lægges på i offensiven. Vi skal tilbage til det hurtige kombinationsspil op gennem midten. Det viste sig lidt ved det flotte 1-0 mål, som starter helt nede ved Jung på backen og ender med en Wilczek pasning på tværs til Mukhtar. Retov laver ingen mirakler, spillet var stadig ikke prangende i størstedelen af kampen, men der var momentvist positive situationer i spillet.