3POINT
Nyheder8. maj 2018

Elvis er fundet: Sej, ung Brøndby-fan skal gå med spillerne på banen i pokalfinalen

Brøndby IF efterlyste en dreng, der havde efterladt et godt indtryk til Brøndby Dagen 2017. Han er nu fundet og får muligheden for at gå med spillerne på banen

3point person
3point.dk8. maj 2018

Brøndby IF efterlyste en dreng, der havde efterladt et godt indtryk til Brøndby Dagen 2017. Han er nu fundet og får muligheden for at gå med spillerne på banen til pokalfinalen. FOTO: Privatfoto Brøndby-familien reagerede tirsdag eftermiddag hurtigt, da Brøndby IF efterlyste en sej, ung Brøndby-fan. Eneste info var et billede, som var blevet taget af ham til Brøndby Dagen 2017. Han havde imponeret på dagen og havde efterladt et rigtig godt indtryk hos både klub, spillere og alle andre, der var med. 6-årige Elvis er født med cerebral parese og bruger derfor et gangstativ, når han skal rundt. Men rundt kommer han, for udfordringerne holder ikke Elvis tilbage. Fans delte artiklen fra 3point.dk og opslag på Twitter og Facebook og det varede ikke længe, før den unge fan var identificeret. Der er tale om Elvis, som nu har muligheden for at gå med Brøndby-spillerne på banen ved torsdagens pokalfinale i Telia Parken. Sebastian Hyllegaard er far til Elvis og han er stolt og glad på sin søns vegne. - Jeg er virkelig super stolt. Mest af at min søn giver sådanne indtryk, men bestemt også over Brøndby, som lige leder ni måneder tilbage i historien, for at give et barn en ekstra speciel oplevelse, siger han til 3point.dk. - Jeg elsker, når man, som på Brøndby Dagen involverer børn med deres idoler. Specielt for en dreng som Elvis, som ikke har helt samme mulighed for at spille fodbold, som andre drenge har. Og når man så også har den passion for spillet, som Elvis har, er det ekstra specielt. Nu ser det altså ud til at Elvis skal følge Brøndby-spillerne på banen på torsdag, men det er også foran mange mennesker, så den seje Brøndby-fan har lige forbeholdt sig retten at sove på det, inden den endelige beslutning meldes ud til Brøndby. Pilen peger dog mod grønsværen i Telia Parken. FOTO: Privatfoto

Ryd forsiden.! ? Det er min søn, Elvis. Han er på vej hjem fra skole. Så tjekker vi lige om det er noget han har mod på.! ?? pic.twitter.com/MPY4sM0mv5

— Sebastian Hyllegaard (@sebberman) May 8, 2018

Mest kommenterede nyheder