3POINT
Nyheder31. aug. 2014

Elmander satte Brøndby i gang i Farum

Brøndby slog søndag FCN 3-0. FC Nordsjælland var ikke skarpe nok, og så slog Johan Elmander og Fredrik Semb til, hvilket knækkede FCN. Thomas Kahlenberg scorede

3point person
3point.dk31. aug. 2014

Brøndby slog søndag FCN 3-0. FC Nordsjælland var ikke skarpe nok, og så slog Johan Elmander og Fredrik Semb til, hvilket knækkede FCN. Thomas Kahlenberg scorede til sidst. Brøndby IF spillede langt fra prangende, da de 1. Agger-dag spillede mod FC Nordsjælland på et vådt og gråt Farum-park. Hjemmeholdet var klart farligst og havde mange kvalificerede afslutninger, hvor Lukas Hradecky også blev testet ad flere omgange. Ind kom bolden dog ikke, og så slog Brøndby i stedet til. Thomas Kahlenberg havde netop sendt Ariel Nuñez i dybden, men den lille angriber fra Paraguay skød lige på David Jensen. Der var Johan Elmander skarpere og bedre, da han moste sig igennem FCN's forsvar og gled en 1-0-føring ind. Svenskeren viste en vilje og sult, hvilket naturligvis fik Brøndbys medrejsende tilskuere til at bryde ud i vild jubel. Kahlenberg afgjorde det endegyldigt Kort efter målet testede Thomas Kahlenberg atter keeperen, da han sendte et smukt frispark afsted. Det klarede David Jensen, men målmanden kunne ikke gøre noget, da Fredrik Semb steg til vejrs og headede bolden ind. Det var egentlig ikke særlig fortjent, men Brøndby havde undgået at dumme sig, og nu havde de pludselig to mål. Desværre måtte Ariel Nuñez udgå med en skade, hvilket kan give Per Rud dybe panderynker her kort inden transfervinduet lukker. Tilgengæld kunne sportsdirektøren glæde sig over, at Thomas Kahlenberg kort efter kunne lukke kampen, da han headede kuglen i kassen til 3-0. Nu kan Brøndby glæde sig til at præsentere Daniel Agger i morgen kl. 11.00, og se frem til kampen mod Randers den 14. september.

Mest kommenterede nyheder