3POINT
Nyheder6. nov. 2014

Elmander har følt sig tung som et køleskab

Johan Elmander er kommet hjem til Brøndby, men hjemkomsten har ikke været en dans på roser. Tabet af faderen og problemer med at finde det vanlige niveau på grø

3point person
3point.dk6. nov. 2014

Johan Elmander er kommet hjem til Brøndby, men hjemkomsten har ikke været en dans på roser. Tabet af faderen og problemer med at finde det vanlige niveau på grønsværen, har gjort opstarten svær for den rutinerede svensker. Tidligere på ugen meldte Brøndbys rutinerede angriber, Johan Elmander, afbud til det svenske landsholds kommende EM-kvalifikationskamp mod Montenegro. Angriberen har ellers været fast inventar på landsholdet, men han føler ikke, at han har enerigen eller kvaliteten til at gøre en forskel på landsholdet lige nu. Elmander fik sin sæsonstart i Brøndby forpurret af sygdom i den nærmeste familie, hvor angriberen mistede sin far. Det har taget hårdere på den 33-årige svensker, end han havde regnet med. - Fodboldkurven er gået op og ned, og jeg har ikke ramt et stabilt niveau. Det som skete med min far var virkelig hårdt, og det satte sig mere psykisk end jeg troede, det ville gøre, siger Elmander til Aftonbladet. Brøndby-helten har kæmpet hårdt for at komme op i gear fysisk og glæder sig over, at han er ved at komme i gang. - Jeg trænede ekstra i starten, men det er svært, når man så kommer i kamp. Jeg blev meget tung. I nogle kampe følte jeg mig som et køleskab, men nu virker det til at dieselmotoren er ved at komme i gang. Johan Elmander har scoret et enkelt mål for Brøndby hidtil i denne sæson.

Mest kommenterede nyheder