3POINT
Nyheder27. feb. 2016

Elmander: Comeback blev ikke som forventet

Johan Elmander rykkede i 2014 tilbage til Brøndby, men comebacket blev ikke helt som forventet og Elmander tror ikke han er i Brøndby efter sommeren. Han har do

3point person
3point.dk27. feb. 2016

Johan Elmander rykkede i 2014 tilbage til Brøndby, men comebacket blev ikke helt som forventet og Elmander tror ikke han er i Brøndby efter sommeren. Han har dog fuld fokus på at yde og være rollemodel i klubben i foråret. Foto: Mikkel Johansen Johan Elmander har en særlig status i Brøndby og det er han godt klar over. Det blev blandt andet bevist ved træningskampen i Viborg, hvor svenskeren skulle have de sidste 10 minutter på banen og blev mødt af taktfaste tilråb fra Brøndbys fans. - Da jeg bliver skiftet ind i de sidste 10 minutter, synger fansene mit navn. Det er en fantastisk måde at blive modtaget på. Det betyder, at man har gjort noget godt for holdet og klubben, siger Elmander i et længere interview med Jyllands-Posten. Men comebacket blev ikke som forventet, da første sæson tilbage på Vestegnen bød på en personlig tragedie og manglende mål. Men i efteråret fik den 34-årige angriber en rolle som super-sub på Vestegnen og han synes derfor han er kommet godt efter det med tiden. - Jeg synes, jeg er kommet godt efter mit comeback, der ikke gik som forventet. Jeg har bevist, at jeg holder en god form, når jeg er blevet skiftet ind på banen. Jeg har også lavet mål. Men Thomas Frank har valgt at spille med nogle andre angribere. Elmanders kontrakt med Brøndby udløber til sommer og svenskeren tror ikke den bliver forlænget. - Jeg tror ikke selv på, jeg er i Brøndby efter sommeren. Men mit fokus vil stadig være på min sæson her og ikke på, hvad der skal ske efter. Jeg har allerede haft en lille tanke om, hvor jeg allerhelst vil slutte min karriere, men det er noget, jeg holder for mig selv. Elmander understreger, at han har fuld fokus på Brøndby og at han er glad for sin rolle, hvor han kan lære fra sig og han føler der bliver lyttet til ham. Læs hele Jyllands-Postens interview med Johan Elmander her

Mest kommenterede nyheder