3POINT
Nyheder16. jan. 2015

Elmander anfører for Sverige

Johan Elmander fra Brøndby IF var anfører på det svenske ligalandshold, som på turen til Abu Dhabi overraskende vandt over Elfenbenskysten torsdag aften. Elmand

3point person
3point.dk16. jan. 2015

Johan Elmander fra Brøndby IF var anfører på det svenske ligalandshold, som på turen til Abu Dhabi overraskende vandt over Elfenbenskysten torsdag aften. Elmander er imidlertid ikke den eneste Brøndby-spiller med anførertjans på et landshold. Brøndby IF har her i starten af året adskillige spillere af sted på diverse landsholdsopgaver. En af disse er Johan Elmander, som er med det svenske ligalandshold i Abu Dhabi. Torsdag aften stod de blå/gule over for Elfenbenskysten, som kom i stærkeste opstilling til deres sidste afpudsning inden Africa Cup of Nations, der starter her i weekenden. Sverige overraskede ved at vinde 2-0, og Johan Elmander var anfører i de første 64 minutter, som Brøndby-spilleren fik på banen. På Vestegnen kan man jo så håbe på, at de lige præcis 64 minutter - et specielt tal på de kanter - er et tegn fra de højere magter om, at Johan Elander går et forrygende forår i møde sammen med Brøndby IF. Mandag aften spiller Sverige igen. Denne gang mod Finland, som har Elmanders to klubkammerater Lukas Hradecky og Teemu Pukki med i truppen.

Nicklas Halse også anfører

Johan Elmander er imidlertid ikke den eneste Brøndby-spiller, som har været udpeget som anfører på et landshold i de her dage. I denne uge har de danske U/16- og U/18-landshold været i Qatar, hvor begge hold mødte Iran tirsdag og et akademihold fra Qatar onsdag. På det danske U/18-landshold var Brøndbys Nicklas Halse anfører i begge kampe. Danmark vandt i øvrigt samtlige fire kampe, og mens Halse var eneste Brøndby-spiller på U/18-landsholdet, var klubben repræsenteret af hele fire spillere på det yngste hold. De fire er Casper Hauervig, Christian Johansen, Karl Dines Appelt og Andreas Bruus. 3point.dk bringer senere en reportage fra de fire kampe i Qatar inklusive et kort interview med U/18-anfører Nicklas Halse. Sent i aften - 22:30 dansk tid - er Brøndbys Holmbert Fridjonsson i øvrigt på bænken, når Island i Orlando, Florida møder Canada. Kampen kan muligvis ses her.

Mest kommenterede nyheder