3POINT
Nyheder20. apr. 2019

Elias Gärtig rykkes op på U/19 og nærmer sig comeback efter brækket fod

Midtstopperen Elias Gärtig er blevet rykket op på U/19-holdet, for at blive presset til træning. Samtidig nærmer han sig så småt comeback efter en brækket fod.

3point person
3point.dk20. apr. 2019

Midtstopperen Elias Gärtig er blevet rykket op på U/19-holdet, for at blive presset til træning. Samtidig nærmer han sig så småt comeback efter en brækket fod. En vaks 3point.dk-læser havde opdaget, at U/17-stopperen Elias Gärtig pludselig figurerede under U/19-truppen på Brøndbys hjemmeside. Han tippede os og vi har været i kontakt med forsvarsspilleren, der bekræfter, at han er blevet rykket op. - Det er for at presse mit niveau til træning og også for at give mig muligheden for at spille mig i start-11'eren på U/19, fortæller Gärtig, der ikke har skrevet under på en ny kontrakt i forbindelse med oprykningen. LÆS OGSÅ: Stærk U/17-stopper ude med brud i foden Elias Gärtig har siden slutningen af januar været ude med et brud i foden, men genoptræningen går fremad og han er snart ved at være klar igen, fortæller han. - Jeg er forhåbentligt så småt ved at være klar. Jeg har haft et par fulde træninger, men er endnu ikke klar til at spille kamp. Jeg kan sjældent mærke stedet, hvor jeg brækkede den, men præcis samme knogle på den anden fod skal ultralydsscannes på mandag, da den samme knogle på modsatte fod, er en smule øm efter vores træninger. Vores fysioterapeut mener bare, at knoglen er lidt stresset og at den derfor i princippet ville have nemmere ved at brække. Elias Gärtig kom galt afsted i en træningskamp i januar, hvor han spillede med U/19-holdet mod BK Fremss seniormandskab.

Mest kommenterede nyheder