Elias Gärtig: Atmosfæren var ekstremt fed
Brøndbys U/17-hold spillede sig onsdag videre i pokalturneringen med en sejr over FB. Kampen blev spillet i en fed atmosfære, fortæller midtstopper Elias Gärtig

Brøndbys U/17-hold spillede sig onsdag videre i pokalturneringen med en sejr over FB. Kampen blev spillet i en fed atmosfære, fortæller midtstopper Elias Gärtig. Onsdag aften tørnede Brøndbys U/17-hold sammen med Frederiksberg Boldklub på Frederiksberg Idrætspark i kvartfinalen i pokalturneringen øst. Det endte med en snæver 1-0-sejr til Brøndby efter mål af Mikkel Eslund, men sejren kunne og burde have været større, mener anføreren i opgøret, Elias Gärtig. - Vi burde have lukket kampen helt i starten, hvor vi brændte et par store chancer, som vi gjorde gennem hele kampen. Kampen nåede i princippet aldrig helt at blive lukket, men Frederiksberg nåede heller aldrig at blive farlige, siger han til 3point.dk. - Jeg er meget tilfreds med at vi er i semifinalen, men præstationen var jeg ikke tilfreds med. Læs også: Brøndby spillede sig videre med 1-0-sejr i velbesøgt pokalkamp Rammen om kampen var dog værd at være tilfreds med. Knap 400 mennesker var mødt op i Frederiksberg Idrætspark, hvor der blev langet øl, pølser og kaffe over disken, mens hjemmeholdet FB fik fornem støtte fra lægterne. - Atmosfæren til kampen var ekstremt fed! Der var masser af mennesker ude at kigge, og der var rigtig mange unge, som kørte stemningen helt vildt godt op, lyder det fra Elias Gärtig. Elias Gärtig var i juni udtaget til det danske U/16-landshold.